Pro­jekt­le­der / Impact Manager

Vil du være med til at sætte dagsordenen indenfor bæredygtig produktion og udbredelsen af nye grønne teknologier og få danske virksomheder til at blive verdensførende i at anvende Additive Manufacturing (AM) / industriel 3D print til bæredygtig produktion?

Har du 2-5 års erfaring fra projektledelse, besidder et godt drive og lysten til at navigere blandt mange interessenter, så er du måske vores næste projektleder / Impact Manager!

I Dansk AM Hub har vi et ambitiøst mål om at få danske virksomheder til at få øjnene op for AM-teknologien. En teknologi, der kan gøre vores produktion mere bæredygtig med digitale lagre, bedre designs, mindre spild, mindre transport og mindre brug af materiale. Til det formål igangsætter vi et antal virksomhedsrettede innovationsprogrammer, så flere virksomheder – særligt små og mellemstore virksomheder – kommer i gang med AM eller har mulighed for at dygtiggøre sig yderligere.

Dansk AM Hub har årligt forløb og indsatser, hvor 100 virksomheder kommer i gang – og videre – med AM. Alt fra udlån af 3D-printere til længerevarende innovationsforløb, hvor virksomheder bliver i stand til at arbejde strategisk med additive manufacturing. Vi betragter vores virksomhedsprogrammer som en helt central del af Dansk AM Hubs arbejde, idet vi direkte hjælper virksomheder i gang eller videre med AM.

Vi er meget optaget af, at vores indsatser giver synlige resultater og forandringer hos virksomhederne, hvorfor vi i de kommende år vil have særligt fokus på at dokumentere de bæredygtighedsgevinster, der potentielt kan knyttes til AM-teknologien.

Vi søger derfor en projektleder, der kan stå i spidsen for at udvikle nye projekter, styre vores eksisterende projekt-portefølje og samtidig stå i spidsen for at udvikle og implementere vores nye CO2-måle- og beslutningsværktøj til brug hos danske produktionsvirksomheder. Kort sagt: Du skal udvikle, styre og styrke Dansk AM Hubs impact.

Dine opgaver

  • I tæt samarbejde med teamet vil du være ansvarlig for løbende at udvikle og håndtere vores aktive projektportefølje.
  • Udarbejdelse af projektoplæg til nye virksomhedsprogrammer, der kan bruges til at indhente tilbud fra eksterne samarbejdspartnere. Herunder skabe nye og innovative projekter på tværs af internationale og danske eksperter, der kan rykke danske produktionsvirksomheder i en mere bæredygtig retning.
  • Sikre løbende projektopfølgning, som vil omfatte monitorering af milepæle, leverancer og økonomi i Dansk AM Hubs igangværende projekter.
  • Udvikle og implementere Dansk AM Hubs nye CO2-beslutningsværktøj – som skal måle den konkrete impact af at anvende AM – og være overordnet ansvarlig for et allerede nedsat advisory board.
  • I tæt dialog med kommunikationschefen sikre, at projektresultater bliver effektivt kommunikeret og formidlet, så flere virksomheder kan få glæde af læringerne og erfaringerne.
  • Understøtte det øvrige sekretariat med løbende ad hoc-opgaver.

Din profil

  • Du er i stand til at drive og udvikle vores projektportefølje og skabe nye initiativer, der gavner dansk industri og særligt små og mellemstore virksomheder. Ofte i samarbejde med eksterne partnere i større projektkonsortier.
  • Du har indsigt i og trives med dag-til-dag opfølgning i forhold til projektmilepæle, -leverancer og -budget/regnskab overfor eksterne projektpartnere.
  • Du har 2-5 års erfaring med projektudvikling og projektledelse af mindre og større projekter.
  • Du har en relevant længerevarende kandidatuddannelse indenfor f.eks. forretning, projektledelse, strategi eller lignende.
  • Du har gerne erfaring fra bæredygtighedsdagsordenen fra tidligere job og med CO2-beregningsværktøjer.
  • Du er en teamplayer med godt humør og fuld af gå-på-mod og går ikke i vejen for at løfte opgaver, hvor der må være behov.

Det er ikke et krav, at du har forudgående kendskab til AM-teknologien (3D print), men du skal have erfaring med projektudvikling og -ledelse. Kendskab til dansk produktion og industri, verdensmål og bæredygtighed vil være en fordel.

Om Dansk AM Hub

Vi er et mindre dynamisk team, der har kontorer i Valby og i Herning. Vi opererer hurtigt og agilt i et større netværk og med et globalt outreach. Derfor skal du være klar på at arbejde i et entreprenant miljø og arbejde selvstændigt. Der er mulighed for at sætte sit eget præg på stillingen samt at få et fleksibelt arbejdsliv med for eksempel hjemmearbejde efter aftale.

Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning, privat sundhedsforsikring og frokostordning.

Løn efter aftale.

Ansøgning

Du er meget velkommen til at skrive til CEO Frank Rosengreen Lorenzen på frl@am-hub.dk for yderligere spørgsmål.

Send din ansøgning og CV på dansk via knappen "Ansøg" her på siden. Ansøgninger behandles løbende, indtil den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job