Sel­ve­jen­de leder søges pr. 01/01-23. Vi søger dig, der nyder den gode blanding af pæ­da­go­gisk fokus, faglig udvikling og pro­fes­sio­nelt nærvær

Om os:

Abildgården, Ønske Øen og Legehjørnet er i dag en selvejende klynge i Sundby på Amager.

Pr. 01/01-23 overgår klyngen til at blive tre selvstændige selvejende institutioner.

Ønske øen er en hyggelig og relativt stor institution i to etager og et stort fælles køkken i vores kælder samt en god legeplads, der har sjæl og charme, som påvirker det gode, nærværende og trygge stemning i huset positivt. Huset består af fire vuggestuestuer med i alt 36 børn og tre børnehavestuer med i alt 60 børn. De tre børnehavestuer skiftes til at tage op i vores lille hytte i Hareskoven en uge ad gangen.

Vi har i Ønske øen et godt ry for høj faglighed, som vi sætter en ære i at leve op til.

Vi søger en leder der:

  • Er en dygtig personaleleder med gode kommunikative evner.
  • Du arbejder for at skabe de bedste rammer for at bringe medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, dialog, inddragelse og anerkendelse.
  • Det er vigtigt, at du som leder er nærværende, tydelig, tilgængelig og synlig i den daglige praksis, både for børn, forældre og medarbejdere.
  • Er handle- og beslutningskraftig og kan sætte klare pædagogiske mål og visioner, i fællesskab med medarbejdere.
  • Har et positivt livs- og menneskesyn, troværdighed, er empatisk samt evner at skabe tillid.

Vi kan tilbyde en stilling, hvor:

  • Du vil, som leder af Ønske øen, have det daglige ansvar for den daglige drift og ledelse af en personalgruppe med 20 ansatte samt arbejde med den pædagogiske udvikling, for at sikre kvaliteten af den faglige ydelse i tæt samspil med personale og bestyrelsen.
  • Som institution arbejder vi med, hvad det virkelig vil sige at have et ligeværdigt og respektfuldt menneskesyn, en positiv og anerkendende tilgang i relationen med hinanden, børn og forældre, samt hvordan vi får omsat gode intentioner i praksis.
  • Du får gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om dig:

Ja, det vil vi jo vældig gerne høre mere om til en samtale. Har vi fanget din opmærksomhed, så send din ansøgning + CV til Walter (klyngeleder) på mail wazeba@kk.dk inden d. 25/11-22. Du kan også ringe til ham på telefon 27281326 og høre nærmere. Vi holder samtaler løbende og 2. samtale d. 28-29/11. Stillingen er fra 01/01-23. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes straffe- og børneattest under ansættelsen samt indhentes referencer.

Gem job

Ønske øen
Publiceret: 18. november 2022

Arbejdssted

København