Project Manager

Kunne du tænke dig at arbejde i et dynamisk drift- og projekt-team i en maritim servicevirksomhed/skibsværft med opgaver indenfor reparation, vedligehold og ombygninger af skibe i en virksomhed med fokus på international vækst, udvikling og innovation? Så er FAYARD måske din kommende arbejdsplads!

FAYARD tilbyder de nyeste løsninger til den maritime sektor, og vi søger en Project Manager til at indgå i vores drifts- og projektafdeling samt bistå i den fortsatte udvikling af FAYARDs position.

Du vil indgå i et team med en anden Project Manager omkring et konkret skib/projekt. Vi har et arbejdsmiljø med en åben og uformel omgangstone, en flad virksomhedsstruktur, og vi arbejder i et internationalt og dynamisk miljø.

Primære arbejdsopgaver, ansvarsområder og hvad vi tilbyder:

  • Driftsansvarlig for de enkelte skibe som projektleder med det overordnede ansvar for de enkelte projekters gennemførelse fra skibets ankomst til afgang.
  • Koordinering mellem relevante afdelinger og bred kommunikation med forskellige dele af organisationen samt eksterne samarbejdspartnere.
  • Ansvarlig for kvalitet, sikkerhed og styring af projektøkonomi og medarbejdere for de enkelte projekter.
  • Dialog med kunder og aktivt arbejde med løbende forbedringer i organisationen.
  • Mulighed for at præge sin stilling med udviklingsmuligheder indenfor organisationen.

Kvalifikationer, erfaring og baggrund:

  • Du har en bred maritim teknisk viden og erfaring.
  • Du kan evt. have arbejdet med drift af maritime serviceprojekter eller og eksempelvis med en baggrund som inspektør/superintendent, maskinmester, service engineer, eller lignende.
  • Du har en interesse og forståelse for projektøkonomi.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.
  • Bosiddende indenfor rimelig afstand af FAYARD/Munkebo.

Arbejdstid:

Arbejdstiden planlægges løbende, og fordelingen af projekter justeres som minimum på ugebasis. Arbejdstiden varierer afhængigt af projekterne, hvor der kræves gensidig fleksibilitet, og der må forventes arbejde i weekender.

Løn:

  • Fastsættes afhængigt af den pågældendes kvalifikationer og efter nærmere aftale.

Ansøgning og opstart:

  • Ansøgning og CV sendes snarest muligt til hr@fayard.dk. Der holdes samtaler løbende, og vi forventer, at stillingen tiltrædes, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.
  • Opstart vil foregå med oplæring ved vores projekt-team under kollegaer med stor og bred erfaring.
  • Ønsker du yderligere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Jon Lohmann eller Bjørn Wienigk på telefon 21615521 og 21615529.

FAYARD A/S er blandt Nordeuropas største og mest moderne reparations- og ombygningsværfter for skibe og offshore-installationer og er en familieejet virksomhed, som drives af 3. og 4. generation fra ejerfamilien.

FAYARD dokker og vedligeholder årligt omkring 120-130 skibe og har derudover flere større projekter ved kaj i forbindelse med ombygninger, retrofits og andre maritime serviceprojekter og løsninger.Se mere på www.fayard.dk.

Gem job