Lo­gi­stik­chef til Apo­teks­di­vi­sio­nen

For Nomeco i København søger vi en erfaren logistikchef.

Har du erfaring- og trives du med at lede gennem ledere, og vil du være en del af en virksomhed, som gør en forskel for mange tusinde mennesker hver dag?

Så vil vi gerne fortælle dig mere om, hvad Nomeco kan tilbyde dig i jobbet som logistikchef for AD Drift.

AD Drift består af omkring 340 medarbejdere fordelt på 3 sites, hhv. København, Århus og Odense. Driftschefen for København og driftschefen for Århus/Odense vil referere til dig. Du vil indgå i logistikledelsesteamet, der udover dig består af 4 andre chefer refererende til logistikdirektøren.

Du vil få ansvaret for at sætte klare mål og retninger for AD Drift og for at løfte kvalitetsniveauet i afdelingen på KPI-niveau, men også i forhold til organisationskulturen.

Du skal sammen med driftsledelsen øge Warehouse Productivity gennem fokuserede optimerings- og LEAN-indsatser.

Du skal være stedfortræder og sparringspartner for logistikdirektøren og sammen med ham udvikle og styrke Nomecos logistiske performance, nu og i fremtiden.

Derudover vil du blandt andet få ansvaret for:

  • Løbende at udvikle ledere og medarbejdere iht. Nomecos ledelsesmodel
  • At øge både kunde- og medarbejdertilfredsheden i AD Drift områderne
  • At sikre udbredelse og forankring af diverse initiativer, herunder PHOENIX Production System (LEAN) samt opfølgning og afrapportering på samme
  • Sikre at udvikling og forbedringer i AD Drift sker løbende
  • Sikre at til enhver tid gældende lovkrav overholdes, herunder bl.a. GDP
  • Ambitiøs budgetlægning og opfølgning i samarbejde med driftsledelsen

Faglige kvalifikationer

  • Du har en akademisk baggrund inden for logistik, supply chain eller produktion
  • Minimum 8 års ledererfaring inden for Pharma eller Food branchen
  • Erfaring med ledelse gennem ledere
  • Erfaring med LEAN og Six Sigma

Din profil

Som person er du tillidsskabende og empatisk, du udstråler retfærdighed, handlekraft og ro og du har du en stor passion for god ledelse, forbedringer og resultater med afsæt i grundige analyser.

Du er en tydelig og nærværende leder, der sætter klare rammer og du kan klart udtrykke dine forventninger, lave forpligtende aftaler og følge op på, at de overholdes.

Du går gerne forrest og overkommer og løser problemer og forhindringer på en positiv måde.

Du er god til at give og modtage konstruktiv feedback, og du holder af at motivere dine medarbejdere og uddelegerer, så alle løfter i flok, og opgaverne løses hurtigt, sikkert og effektivt.

Du er ambitiøs på forretningens og dine medarbejderes vegne. Du stræber efter at udvikle både medarbejdere og forretningen gennem et tæt samarbejde mellem AD Salg og AD Drift.

Nomeco tilbyder

Nomeco er en spændende og dynamisk virksomhed, hvor høj faglighed, udvikling og resultater er i fokus. I organisationen er tillid og humor nøgleord. Du bliver en del af et kompetent og professionelt miljø med mange udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Derudover tilbydes.

  • Konkurrencedygtig lønpakke inkl. bilordning
  • Bonusordning
  • God pensionsordning
  • Aktiv personaleforening
  • Kantineordning

Ansøgning og information

Send din ansøgning via nedenstående ansøgningsknap. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Trusted Advisor Lars Rohde Innergy på mail rohde@ingy.dk.

Vi kontakter dig derefter hurtigst muligt. Der afholdes interview og præsentationer af egnede kandidater løbende.


Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apotekerne, hospitalernes leverandør og lægemiddelindustriens strategiske servicepartner.

I Nomeco er vi specialister i sundhedslogistik. Vi sikrer, at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler. Det sker gennem et værdiskabende partnerskab med apoteker og lægemiddelindustri – et partnerskab baseret på tryghed, høj etik og tillid. Nomeco udvikler sig i en tæt kontakt med marked og myndigheder, og udviklingen sker på et solidt fundament af viden og værdier.

Nomeco er en dansk virksomhed med dybe rødder i lægemiddelbranchen, og samtidig er vi en del af den paneuropæiske koncern PHOENIX group. Læs mere om os her.

Gem job