Daglig leder

Om os

Jazzhus Montmartre står over for en genåbning med ny strategi, lydisolering, indretning og et program, der vil være i dialog med både fortiden, nutiden og fremtiden for jazzen. Vi er med andre ord midt i en spændende revitalisering af vores ikoniske, historiske og intime spillested i St. Regnegade, som har stor betydning for jazzmiljøet – ikke mindst i København. Det betyder også, at vi nu gennemfører en ændring i den daglige organisering.

Vi søger derfor en daglig leder, som sammen med den nye direktør skal stå for realiseringen af den nye og ambitiøse strategi. I den strategi ligger der en række spændende ændringer, som bl.a. betyder et større fokus på frivillighed og samskabelse om nye formater med forskellige yngre aktører på jazzscenen. Du bliver en central del af den daglige drift, som skal sikre en løbende udvikling af Jazzhus Montmartres eksistens og relevans i samarbejde med det omgivende jazzmiljø.

Om stillingen

Du bliver en del af et lille dagligt lederteam, hvor vi arbejder tæt sammen om kvalitet, økonomi, engagement og dynamisk udvikling af vores spillested. Som noget nyt skal der opbygges en større frivilligstruktur, som du selv skal være med til at forme, så det bliver dynamisk og vedkommende for både spillestedet og alle dem, der bidrager.

Du vil få selvstændigt ansvar for:

  • Bardriften, herunder bemanding, indkøb, lager- og økonomistyring.
  • Frivillighed, herunder rekruttering, instruktion, fastholdelse og opfølgning på kvalitet og trivsel.
  • Koordinering med husteknikeren.
  • Koordinering og samarbejde med ekstern restauratør.
  • Afviklere, herunder ansættelse, oplæring og vagtplaner.
  • Bookingassistent til musikchefen ved håndtering af riders, hotel m.m.

Der er rig mulighed for at præge og udvikle stillingen, da der, ud over sikringen af den daglige drift, er højt til loftet og mange opgaver, der skal udvikles i samarbejde med forskellige interne og eksterne aktører.

Om dig

Du skal have lyst til og dokumenteret erfaring med:

  • ledelse af frivillige, herunder rekruttering, oplæring, motivation og fastholdelse. Vi har en unik mulighed for at opbygge en ny kultur med frivillige, som vil være en vigtig del af koncertdriften og Montmartre-stemningen.
  • ledelse af bardrift, herunder er økonomistyring og vagtplanlægning et must.

Derudover forventer vi, at du er:

  • fleksibel, imødekommende, struktureret, ansvarlig, kvalitetsbevidst, ikke konfliktsky, løsningsorienteret og kan håndtere udfordringer konstruktivt.
  • en teamplayer, der kan arbejde selvstændigt, men også tage initiativ til inviterende samarbejder
  • lyst til at være en del af en spændende udvikling i et dedikeret miljø, som skal udvikle og fastholde Jazzhus Montmartres position som fyrtårn for jazzen de næste mange år.

Det praktiske

Stillingen er en fuldtidsstilling, og du skal være indstillet på weekend- og aftenarbejde, når det er nødvendigt.

Ansøgningsfrist er fredag d. 27. januar kl. 10.00.

Ansøgning og CV sendes på mail til Eva Rehling på mail: eva@jazzhusmontmartre.dk.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 30. januar.

Tiltrædelse 1. marts 2023 – gerne hurtigere.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

For yderligere spørgsmål kontakt Eva Rehling.

Telefon: 2030 2551. Mail: eva@jazzhusmontmartre.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job

Jazzhus Montmartre Aps
Publiceret: 10. januar 2023

Arbejdssted

København