Head of Buying and Pro­duction

Strategisk, taktisk og operationel udfordring ved dansk vækstvirksomhed i jagtbranchen

Outfit International søger en ambitiøs person med stor forståelse og erfaring med indkøb, leverandørforhandling, sikring af produktionskapacitet og leverandørkortlægning.

Du forstår værdikæden fra ende til anden og ved, at succes først er opnået, når produktet når frem til kunden. Du bruger systemer til at understøtte egen arbejdsfunktion og er konsekvent i at bruge data som beslutningsstøtte.

Du vil få en bred berøringsflade med hele organisationen, og vil blive en drivende kraft i spændet mellem produktudvikling og indtil produktet er på lager. Du kommer med erfaring fra leverandører i både Fjernøsten og Europa, og forstår forskellen mellem nyhedskollektioner og fortsættende produkter.

Opgaver og ansvarsområder:

Head of Buying & Production vil være ansvarlig for at sikre Outfit Internationals strategiske leverandørbase og begrænse potentielle risici i forsyningskæden. Dette skal ske ved at besøge og validere den eksisterende leverandørbase og opbygge tætte relationer med partnerleverandører samt identificere nye potentielle leverandører for at sikre backup.

Du er i samarbejde med de 2 brandteams ansvarlig for at sikre, at Outfit International altid handler på konkurrencedygtige vilkår og at sikre overholdelse af Code of Conduct.

Opgaverne omfatter:

  • Leverandørkortlægning og langsigtet leverandørstrategi
  • Leverandørallokering og kapacitetsplanlægning, herunder kapacitetsbooking
  • Sourcing og onboarding af nye leverandører
  • Overordnede ”trading terms” forhandlinger med leverandører
  • Håndtering af claims overfor leverandørerne
  • Fordeling af styles til leverandører
  • Ansvarlig for indkøb af alle kategorier for begge brands (beklædningsgenstande, fodtøj, hardware, stof, materialer, trim) – i henhold til indkøbsbudget
  • Endelige forhandlinger om pris og vilkår med alle leverandører ved ordreafgivelse
  • Sikre, at leverandørerne overholder Outfit International Code of Conduct (CoC)
  • Ansvarlig for levering til tiden til Outfit International centrallager
  • Ansvarlig for korrekte standardpriser i Business Central/Delogue
  • Vedligeholdelse af STP (Standard Trading Procedure)
  • Uddannelse af leverandører i Delogue-leverandørportalen
  • Vedligeholdelse af råvarelager

Organisatorisk rolle:

Du rapporterer til direktøren for produkt og design og er direkte leder af produktteamet. De vigtigste interessenter i organisationen er produktchefer, S&OP-planlægger, finans, leverandører, drift og salg. Du vil blive direkte ansvarlig for 2 indkøbsassistenter.

Personen:

Head of Buying & Production er struktureret, analytisk og har erfaring med forhandling på forskellige niveauer.

Du kommer ikke nødvendigvis med en baggrund fra tekstilbranchen, da der er kolleger i afdelingen, som vil være eksperter i Outfit International typer af produkter. En baggrund indenfor arbejdstøj eller lignende kan dog være en fordel.

En stor del af succesen i jobbet kommer fra at etablere stærke relationer med vores leverandører og forhandle de rigtige vilkår. For Outfit International kan forsyningen være kompleks, da komponenterne til de enkelte produkter ofte har meget forskellige leveringstider, kommer fra forskellige steder og skal kombineres ét sted uden at binde likviditet i mellemtiden.

Derfor vil en forståelse for produktions-flowet ved vores leverandører, være en væsentlig del af læringskurven.

Vi søger en ambitiøs person med et stærkt kendskab til leverandørstyring, forhandling og forsyningskæde. Jobbet kræver tilstedeværelse hos vores leverandører i Europa såvel som i Fjernøsten, og der må forventes ca. 50-60 rejsedage om året.


Virksomheden

Outfit International designer, producerer og sælger 2 brands, Seeland og härkila, som er de førende mærker indenfor jagttøj i Europa. Vi leverer til størstedelen af jagt-specialhandlen og er til stede i 40 forskellige lande. Vores produkter består primært af tøj til jægeren, men vi designer og sælger også fodtøj og tasker. Vi producerer både i Asien og Europa og stiller meget store krav til vores leverandører, både til kvalitet og til Code of Conduct, bæredygtighed etc.

Vi er ca. 100 kolleger, og vores hovedsæde med eget lager er placeret tæt ved motorvejen i Greve.

Gem job