Head of Sales & Customer Success
Vi søger en Head of Sales & Customer Success med erfaring med B2B SaaS-løsninger og en passion for ledelse. Har du erfaring og succes med løsningssalg, der skaber værdi for kunderne, og en forretningsmæssig forståelse af de mange muligheder, som teknologien åbner for?
Med reference til General Manager Sally Lund vil du være ansvarlig for at udvikle og implementere salgsstrategier og vedligeholde vores stærke kunderelationer.
Mindworking & Reapit – who are we?
Mindworking A/S, som er en del af Reapit, leverer softwareløsninger til ejendomsmæglerbranchen. Vi udvikler unikke værktøjer baseret på en dybdegående indsigt i branchen og viden om teknologiens muligheder. Vi er markedsleder i Danmark og betragter vores kunders succes og udfordringer som vores. Enabling you er vores mantra - at gøre vores kunder i stand til at optimere deres forretning med vores værktøjer er vores succeskriterie. Vi bor centralt i Aarhus i et inspirerende miljø - og vi er p.t. 55 dedikerede medarbejdere, som hver dag fokuserer på relevant og brugervenlig innovation.
Reapit har i mere end 25 år leveret end-to-end løsninger til ejendomsbranchen. Vores software understøtter ejendomsmæglere og -administratorer i Storbritannien, Australien og Danmark og forbinder købere og sælgere, lejere og udlejere.
What you’ll be doing
Dine overordnede mål er at udbygge Mindworkings markedsandel, konsolidere samarbejdet med eksisterende kunder og ikke mindst stå i spidsen som leder af Mindworkings Sales- og Customer Success-team:
- Salg til og rådgivning af nuværende og potentielle kunder på det danske marked
- Udvikle og vedligeholde stærke relationer med nuværende og potentielle kunder
- Udvikle og eksekvere salgsstrategier, inkl. relevant markedssegmentering, og implementere kundespecifikke planer og aktiviteter
- Ledelse, coaching og udvikling af afdelingens medarbejdere
- Kontinuerligt forbedre salgsprocesser, koncepter, processer og værktøjer i afdelingen for at opnå bedre resultater
- Sætte og nå salgsmål, forberede budgetter og forecast og overvåge performance for at sikre resultater og forudsigelighed
- Levere regelmæssig rapportering og forecast til den danske ledelse såvel som international gruppeledelse
Who we’re looking for
Som person er du udadvendt, imødekommende og troværdig. Du motiveres af nye mål og udfordringer, er forhandlingsvant og god til at skabe og fastholde relationer. Du er dedikeret og har en forretningsmæssig mindset, der også giver dig forståelse for kundernes problemstillinger og samtidig et øje for Mindworkings mål og strategi.
Du bygger dit lederskab på involvering og motivation og kan favne forskelligheden blandt dine medarbejdere både fagligt og menneskeligt. Du er tillidsvækkende og nyder respekt hos kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere - og sætter pris på en uformel arbejdsplads, hvor der er plads til sjov.
- Erfaring og succes med løsningssalg inden for B2B SaaS og dokumenteret målopfyldelse
- Erfaring med at etablere og lede effektive salgs-/ kundeteams - vi vægter, at du motiveres af at skabe resultater igennem dine
- medarbejdere og at du går foran som et godt eksempel for dit team
- Dokumenteret succes med udvikling og eksekvering af salgsstrategier
- Analytisk og struktureret, med erfaring i brug af data og systemer til understøttelse af salgsprocessen, gerne Power BI og HubSpot
- Flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale.
- Kendskab til ejendomsmæglerbranchen vil være et stort plus
What’s in it for you?
Mindworking tilbyder et attraktivt job i en dynamisk og international virksomhed i vækst og gode muligheder for selv at præge store dele af jobbet.
Som vores nye Head of Sales & Customer Success indgår du i virksomhedens lederteam og bliver en del af en flad organisation med højt til loftet. Vi tilbyder en attraktiv, lønpakke inkl. pension og flere personalegoder.
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller virksomheden, er du meget velkommen til at kontakte General Manager Sally Lund på 2760 3309. Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt på mhawkins@reapit.com. Vi behandler ansøgningerne løbende.