Kvalitetschef til Fipros A/S og Fipros Nutrition ApS
Vi søger en erfaren og kompetent kvalitetschef til at lede vores nuværende team af 5 medarbejdere på vores to fabrikker i Ebberup samt et mindre produktionsfacilitet v/Sandholt Lyndelse. Der vil i en overgangsfase også være ansvarlig for vores svenske fabrik, Fipros AB.
Du vil som kvalitetschef have følgende opgaver:
- Ledelse og løbende kompetenceudvikling af teamet
- Overordnet ansvarlig for alle aspekter af vores FSSC22000-certificerede kvalitetssystem, herunder den fulde implementering på vores fabrikker
- Øvrige autorisationer og certificeringer (f.eks. økologi, GACC, FDA)
- Kunderelaterede opgaver (audits, spørgeskemaer etc.)
- Kontaktperson for Fødevarestyrelsen
- Leder af HACCP-team
- Intern rådgiver ifm. nye ingredienser/produkter/processer
- Relevant fødevarelovgivning
Du vil referere til den Adm. direktør og dermed være medlem af ledergruppen. Der vil i dagligdagen være tæt samarbejde med hele den øvrige organisation.
Personprofil
Vi søger en struktureret, erfaren og ansvarsbevidst kvalitetschef, der har lyst til at lede et travlt team, og som stortrives i en dynamisk og kompleks hverdag. Vi forventer, at du har erfaring fra en tilsvarende funktion, herunder især fokus på solid erfaring fra fødevare-/ingrediensbranchen.
Som person er du robust, har overblik og en god dømmekraft samt en systematisk tilgang til dine opgaver.
Om Fipros
Fipros er lønproducent for fødevareindustrien primært i Europa, og tilbyder vores kunder fleksible løsninger og kombinationer af en lang række relevante processer. Vi løser dermed kundernes problemer ved behov for opstart og test af nye produkter, udvidelse af kapacitet, produkter der ikke passer i egen produktion samt diverse akutte opgaver. Se mere på www.fipros.dk og www.fiprosnutrition.com.
Ansættelsesvilkår og tiltrædelse
Stillingen er fuldtids, og der aftales løn i henhold til kvalifikationer. Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt, så der vil løbende indkaldes kandidater til samtale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til Adm. direktør Conny Twisttmann (29484437). Ansøgning og CV bedes sendt via knappen "Ansøg" her på siden.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.