Store Manager til IWC

Det er med stor glæde, at Klarlund og Bucherer, som er i gang med at fusionere, har indgået et samarbejde med IWC om at åbne den første IWC-forretning i Danmark, som vil danne rammen om unikke IWC-ure som aldrig før har været vist i Danmark. IWC blev grundlagt i 1868 i Schaffhausen i Schweiz og producerer luksusure til mange forskellige behov, alt lige fra sportsure til de klassiske IWC-ure til hverdagsbrug. IWC har i de senere år oplevet en stigende popularitet, og vi er stolte af at kunne fremvise mærket for vores kunder i vores nye 150 m2 forretning som forventes at åbne til april 2024.

Vi søger en Store Manager til IWC, som deler vores passion for ure og som har interessen for at være med til at gøre IWC-forretningen til en kæmpe succes for brandet og vores kunder. IWC er placeret ved siden af Klarlundsforretningen på Østerbrogade, og selvom det er to særskilte forretninger, vil I have et stærkt samarbejde på tværs.

Vi ønsker en Store Manager, som kan drive forretningen og kan være den store showman til f.eks. events og for kunderne når behovet er for at skabe lidt ekstra.

Vi forventer at du kan bidrage med bl.a.:

  • Kendskab til butiksdrift
  • Ledelseserfaring
  • Stærk salgserfaring og høj kundetilfredshed
  • Motivere og udvikle personalet

Vi ser gerne, at du som person er udadvendt og ved hvad der skal til for at få et nyt brand etableret på marked. Du er fleksibel i dit arbejde og en stærk kommunikatør, der er entusiastisk og dygtig til at skabe unikke oplevelser, der engagerer kunder og kan tiltrække opmærksomhed. Du taler og skriver på flydende engelsk og dansk.

Du vil indgå i bemandingen af IWC-forretningen, og der vil være en fast vagt hver anden lørdag. Vi forventer en fleksibilitet, som imødekommer, at der er løbende træninger, der forekommer rejser i ind- og udland, afholdelse af events om aftenen, og andre spændende opgaver.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles ud fra dine kvalifikationer, og vi ønsker tiltrædelse 1. marts 2024.

Send din ansøgning samt CV på mail til job@klarlund.dk mærket ”IWC - Store Manager”. Vi forbeholder os retten til at nedtage opslaget når den rigtige kandidat er fundet og indkalder løbende til samtaler.

Gem job

Klarlund A/S
Publiceret: 25. januar 2024

Arbejdssted

København Ø