Drifts­chef til spedition, logistik og told


Driftsorienteret leder søges til moderne logistikvirksomhed, der er inde i en særdeles spændende og positiv udvikling.

Som en del af Vendelbo Speditions fortsatte vækst og udvikling søges til nyoprettet stilling en driftsorienteret leder til vores spedition og told-afdeling.

Som en del af holdet hos Vendelbo Spedition bliver du en vigtig del af den fortsatte udvikling i en moderne logistikvirksomhed, som lokalt forankret har internationalt udsyn til både Skandinavien og det øvrige Europa, blandt andet med søsterselskaber i Sverige og Norge.

Som driftschef vil du få ansvaret for den daglige drift i din afdeling med fokus på effektiv opgaveløsning inden for told og spedition. Du får ansvar for ledelsen af 15 dedikerede og dygtige medarbejdere, som alle brænder for sammen at gøre en forskel for vores kunder. Du vil referere til virksomhedens Adm. Direktør.

I den daglige drift er du lederen, som sætter retningen for hele afdelingen og igennem planlægning og egen deltagelse i opgaveløsningen sikrer, at hele afdelingen kommer i mål.

Nøgleopgaver

  • Ansvarlig for den daglige drift af speditions- og toldafdeling, herunder personaleansvar i afdelingen
  • Deltagelse i daglige driftsopgaver inden for told, spedition og disponering
  • I samarbejde med CFO og CSO at sikre datagrundlag for ESG og finansiel rapportering
  • Forretningsudvikling, herunder udvikling af forretningsmodel for toldområde
  • Kundepleje i samarbejde med CSO
  • Bindeled mellem speditionsafdeling, værksted og lager
  • Sikre compliance for alle områder inden for told og varetransport
  • Deltagelse i den fortsatte digitalisering af virksomheden

Kvalifikationer

  • Erfaring fra transportbranchen
  • Kendskab til toldarbejde, herunder gerne toldsystemet EMMA
  • Ledelseserfaring

Personlige egenskaber

  • Driftssikker
  • Struktureret
  • God forretningsforståelse
  • Lyst til at lytte, lære og sætte retning for sig selv og sit hold
  • Godt humør
  • Passioneret for at skabe resultater og lykkes i fællesskab

Andre krav

  • Dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kendskab og forståelse for øvrige skandinaviske sprog
  • Rimelig pendlerafstand fra virksomheden (max 1 time)

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en flad organisation, med korte beslutningsprocesser
  • Stort fokus på work/life balance
  • Stor frihed i jobbet, herunder fleksible arbejdstider og egen indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
  • Del af ledergruppen, og derigennem direkte indflydelse på den daglige drift og langsigtede udvikling i virksomheden
  • Gennemarbejdet onboardingplan
  • Lønpakke, som matcher stillingens indhold og forventninger

Succeskriterier

  • At man fra start skaber gode relationer til virksomhedens ansatte og bliver en respekteret og vellidt driftschef.
  • At kunne sætte retning for udviklingen af egen afdeling, og bidrage til den overordnet drift af virksomheden.

Interesseret?

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Adm. Direktør Jesper Bundgaard Madsen på telefon 30 65 17 30.

Stillingen søges via ”Ansøg”-knappen nederst. Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen, når den rette kandidat til stillingen er fundet. Derfor opereres der ikke med ansøgningsfrist.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden

Vendelbo Spedition A/S blev grundlagt i 1971 af Kai Bundgaard Madsen, der som bestyrelsesmedlem stadig har sin daglige gang i virksomheden.

Siden januar 2006 har vi boet i egne moderne kontor- og lagerbygninger på Sprogøvej i Hjørring. Vi bor helt ud til motorvej E39 afkørsel 3 Hjørring C.

Vendelbo Spedition er en moderne logistikvirksomhed, der primært løser opgaver til og fra Skandinavien. Gennem årene har virksomhedens særkende udviklet sig til at være speditionsfirmaet, der er i stand til at løse de lidt mere komplicerede transportopgaver.

I dag har virksomheden mere end 80 kompetente medarbejdere, og mere end 50 lastbiler. Herudover råder virksomheden over egne lagerfaciliteter med Logimater samt værkstedsfaciliteter.

Som moderne logistikvirksomhed arbejder Vendelbo Spedition A/S løbende med ny teknologi inden for den grønne omstilling, ligesom der aktivt arbejdes med ESG- rapportering og måling af Carbonfootprint m.m.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job