Salgschef


Kan du navigere i forskellige markeder med forskellige kundesegmenter i en matrix-organisation? Er du ambitiøs og i stand til at motivere dine kollegaer? Så er det måske noget for dig at blive salgschef i DSV Frø.

DSV Frø Danmark søger en dygtig og engageret salgschef til at styrke vores position på det danske og skandinaviske marked. Som salgschef vil du blive en del af ledelsen og spille en central rolle i vores virksomhed ved at være med til at drive væksten inden for vores forskellige produktområder, der spænder over:

  • Græsfrø, raps- og hvedesorter til landbrug
  • Græsfrø til plæner, stadions, grønne områder og detailsektoren
  • Blomsterfrø til landbrug, haver og grønne områder

Arbejdsopgaver

Samarbejde med faglige produktchefer: Du vil arbejde tæt sammen med vores produktchefer og sikre, at vores produkter og løsninger møder kundernes behov. Dette kræver en god samarbejdsevne og en evne til at kommunikere effektivt på tværs af organisationen.

Navigere i forskellige kundesegmenter og markeder: Vi opererer i flere markeder, hvor kundesegmenter og behov varierer. Din evne til at tilpasse dig og forstå forskellige kundegrupper er derfor vigtig.

Salgsansvar for Danmark og udvikling af det skandinaviske marked: Du vil have ansvaret for salget i Danmark, men også for udviklingen af vores forretning i resten af Skandinavien. Dette kræver strategisk tænkning og evnen til at identificere muligheder og udfordringer på tværs af landegrænser.

Ledelse og motivation af kollegaer: Som salgschef vil du have et lille team af dygtige medarbejdere med reference til dig. Din evne til at lede og motivere er afgørende for vores succes.

Kvalifikationer

  • Systematisk tilgang til salgsledelse og evnen til at motivere dit team.
  • Erfaring inden for landbrug eller detailsektoren, f.eks. byggemarkeder eller lignende er en fordel.
  • Evnen til at arbejde i en matrix organisation og samarbejde på tværs af fagområder.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med stor indflydelse på vores forretning og strategiske udvikling
  • Stor autonomi og plads til ambitioner
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Interesseret?

Søg stillingen via ”Ansøg”-knappen nederst hurtigst muligt.


Om DSV Frø Danmark og DSV koncernen:
DSV Frø Danmark A/S er et datterselskab af Deutsche Saatveredelung AG, der har hovedsæde i Lippstadt, Tyskland. Deutsche Saatveredelung er en af Europas førende planteforædlingsvirksomheder, som skaber nye sorter af korn, raps, græs- & kløverfrø samt efterafgrøder. Virksomheden har 700 ansatte i koncernen med datterselskaber i Holland, Frankrig, England, Polen, Ukraine, Canada og Argentina, heraf ca. 70 medarbejdere i Danmark, som primært er beskæftiget med produktion, salg og eksport af græs- og kløverfrø til det meste af verden. DSV Frø Danmark har hovedsæde i Holstebro samt frørenserier og lagre i Holstebro og i Sørbymagle ved Slagelse.

Du kan læse mere om virksomheden på www.dsv-froe.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job

DSV Frø Danmark A/S

Arbejdssted

Holstebro

Vigtige datoer

Indrykket:
8. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt