Køle-/com­mis­sio­ning tekniker til opstart og indkøring af nye køle- og var­me­pum­pe­an­læg (Sjælland)

Har du lyst til at arbejde med industrielle køle- og varmepumpeanlæg til erhvervslivet, hvor du kan udvikle din færdigheder som køletekniker? Så læs mere om stillingen her!

Hvad tilbyder vi:

I Johnson Controls Contracting beskæftiger vi os med alt køling inden for erhverv, produktions- og lager virksomheder. Vi installerer og servicerer industrielle, køle-og fryseanlæg, proces køling, vandkøleanlæg, og varmepumper, ofte baseret på grønne løsninger med NH3, Propan og CO2.

Jobbet indebærer opstart og indkøring af nye køle- og varmepumpeanlæg. Genstart og indkøring af anlæg i forbindelse med ombygninger og renoveringer. Arbejdet foregår primært på Sjælland, men der kan også opstå opgaver uden for Danmark i perioder. Du bliver en del af et lille team med en flad struktur og stor grad af medbestemmelse i planlægningen af alt arbejdet.

Hos Johnson Controls er vi en virksomhed med knowhow og erfaring indenfor Køletek og udbygning af vores medarbejderes kompetencer er en selvfølge. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, forsikring, bilordning, mobiltelefon, IPad og PC. Johnson Controls er medlem af DI.

Arbejdsopgaver:

Du vil få ansvaret for opstart af vores industri køleanlæg og varmepumper. Commissioning udføres ifm. aflevering af anlægget til kunden. Du overtager anlægget efter den mekaniske installation, hvor du står for test og indkøring i samarbejde med vores el-ingeniør, som har programmet styringen. Det kan eksempelvis være sammenspillet mellem f.eks. UniSab og HMI testes, indkøring af pumper, energimåler, indstilling af ventiler, vibrationsmålinger osv.

  • Stort ansvar med opstart af store avancerede anlæg, men stor frihedsgrad i udførelsen af jobbet
  • Bindeled mellem kunde og firma i indkørings- og opstartsfasen af et nyt anlæg
  • Dokumentering af, hvad der udføres og evt. ændres
  • Du har et godt blik for mulige forbedringer
  • Bruge tid på at inspicere pladsen og opdage fejl inden der trykkes start
  • Udføre I/O test
  • Kunne levere en god instruktion til brugeren af det nye eller renoverede anlæg
  • God til at bevare overblik i en presset situation

Hvem vi leder efter

Du har erfaring med Ammoniak (NH3) og gerne kendskab til CO2 og Propan på kommercielle og industrielle køleanlæg. Derudover har du lyst til at udbygge din viden inden for PLC (Simens S7) og vores egenudviklet ISAC bruger interface. Vi har høj fokus på sikkerhed, og vores medarbejderes sikkerhed betyder alt – det er derfor vigtigt, at du betragter dette som en selvfølge i dit daglige arbejde.

  • Du har en teknisk uddannelse fx køletekniker, maskinmester, elektriker, procesteknikker, energiteknolog eller lignende med Kølemontørcertifikat D
  • Du har erfaring fra arbejde med store køle- og varmepumpeanlæg med NH3
  • Du er kundeorienteret og serviceminded
  • Du kan begå dig på dansk såvel mundtligt som skriftligt. Gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt er en stor fordel. En del dokumentation og instruktioner kan være engelsk og kontakten til kunderne kan også være på engelsk
  • Du har et gyldigt kørekort kategori B
  • Tage vare på egen sikkerhed på arbejdsstedet – da vi vægter sikkerhed på arbejdspladsen meget højt
  • Du har det fint med mange rejsedage i både ind- og udland (100+ dage)

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Hvis du er bosiddende på Sjælland, vil der med stor sandsynlighed være noget færre udeliggende dage, men vi er åbne for ansøgere fra hele Danmark.

Arbejdsugen er som udgangspunkt en 4 dags arbejdsuge. Weekendarbejde kan forekomme. Især i forbindelse med ombygninger på eksisterende anlæg. Der er få dage på kontoret og det må derfor, forventes at der er sidemandsoplæring sammen med en anden opstarter. I forbindelse med opgaver i udlandet kan udetiden være flere uger afhængigt af opgaven.

Gem job

Johnson Controls

Arbejdssted

Roskilde

Vigtige datoer

Indrykket:
13. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt