Pro­jek­t­chef


FOB står de kommende år over for en række byggesager og mange store og små renoveringssager, som sikrer en løbende vedligeholdelse og modernisering af vores 4.300 boliger i Slagelse og Kalundborg. Til at stå i spidsen for det arbejde – og de fire kolleger i teamet – søger vi en projektchef.

Vedligeholdelse af vores boliger er også et af FOB’s fire strategiske indsatsområder, der derfor følges tæt af FOB’s bestyrelse. I det hele taget er samspillet med vores velfungerende beboerdemokrati vigtigt og i særdeleshed i renoveringssager, hvor inddragelse og samarbejde med beboerdemokratiet og beboerne prioriteres højt.

Om dig

På det faglige plan forventer vi, at den nye projektchef

  • Har en uddannelse og joberfaringer, der har givet dig en dyb indsigt i alle faser af bygge- og renoveringssager
  • Har erfaringer som leder af større projekter
  • Har ledelsesmæssige erfaringer og kompetencer, der kan hjælpe teamet og FOB til at udvikle sig yderligere
  • Har viden om og erfaringer med, hvordan rammerne for almene boligorganisationer fungerer – eller som minimum kan sandsynliggøre at kunne tilegne sig denne viden meget hurtigt

På det personlige plan forventer vi, at den nye projektchef, udover at være en teamplayer, er:

  • Grundig og struktureret og derved kan sikre, at vi samtidig kan fastholde og udvikle det store billede, mens de enkelte projekter færdiggøres i rette kvalitet, til rette tid og i en proces, hvor beboerne føler at have indflydelse for deres egen afdeling
  • Dialogorienteret og god til at skabe tillidsfulde dialoger med afdelingsbestyrelser, kollegaer, rådgivere, entreprenører og andre vigtige interessenter
  • Ansvarlig, løsningsorienteret og handlekraftig

Om os

Vi tilbyder et spændende og udviklende job i en ambitiøs boligorganisation. Som projektchef er du en del af FOB’s ledergruppe, og du får derfor både en mulighed og et medansvar for, at FOB kan fastholde den positive udvikling, vi har gennemgået de senere år.

Ansættelse vil ske på individuelle vilkår, der blandt andet indeholder en firmapensionsordning, 6 ugers årlig ferie og en sundhedsforsikring.

Ansættelsesprocessen

Hvis du er interesseret i stillingen som projektchef, kan du sende din ansøgning og CV via QuickApply-knappen ”Ansøg”. Vi vil løbende indkalde spændende kandidater til samtaler, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Vi forventer at afslutte ansættelsesprocessen inden udgangen af marts måned.

Du kan lære FOB nærmere at kende på fob.dk, og du er velkommen til at kontakte direktør Flemming Stenhøj Andersen på fsa@fob.dk eller 2819 6502, hvis du vil høre nærmere om jobbet og FOB.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job

Arbejdssted

Vigtige datoer

Indrykket:
22. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt