Øko­no­mi­chef med flair for IT

Vil du have det fulde regnskabs- og økonomiansvar i en mindre produktionsvirksomhed med ambitioner? Er du ferm til IT, og har du sans for digitalisering og effektivisering af finansielle processer? Kan du se dig selv i en virksomhed, der bidrager aktivt til cirkulær økonomi og bæredygtighed? Så er det dig, vi leder efter.

Du vil som økonomichef referere direkte til CEO og indgår i den øverste ledelse. Du får ansvar for en økonomifunktion med én controller og et mindre bogholderi og kommer til at stå i spidsen for et løft af din funktion i tæt samarbejde med forretningen. Du vil få en nøglerolle i både at sætte retning for den fremadrettede udvikling og for at sikre en stabil drift. Sammen med dit team håndterer du de regnskabsmæssige discipliner, som skal understøtte forretningens korte- og langsigtede beslutninger. Du vil få en alsidig rolle, og følgende vil fylde i dagligdagen:

  • Stå i spidsen for regnskabsfunktionen, herunder deltage i og sikre udarbejdelse af budgetter, kvartals- og månedsrapportering samt udarbejdelse af årsregnskab
  • KPI-understøttelse og rapportering på nøgletal til ledelse, bestyrelse og forretning
  • Udarbejde og optimere procedurer og processer, der underbygger forretningen
  • IT – herunder fastholde og øge graden af systemunderstøttelse og automatisering med ERP (Dynamics 365BC, inkl. JobManager og Power BI)
  • Agere bindeled mellem brugere og eksterne IT-leverandører (ERP, hardware og Cloud Service)
  • Kontaktpunkt for eksterne interessenter
  • Moms, afgift og skatteforhold

Hands-on leder med styr på den driftsøkonomiske værktøjskasse

Du har en regnskabsmæssig uddannelsesbaggrund enten på bachelor- eller kandidatniveau i kombination med erfaring fra en lignende stilling – eller også er du Business Controller, Finance Manager, revisor el.lign. og ser stillingen som næste skridt for dig. Vigtigst er, at du brænder for at tage det fulde ansvar. Erfaring med produktionsvirksomhed er en fordel. Alternativt har du det drive, det kræver at sætte sig ind i en ny branche.

Du er en hands-on leder, der selv påtager sig nøgleopgaver i den løbende drift og samtidig organiserer sit team omkring en effektiv økonomistyring. Du kan kommunikere med alle, er positiv og empatisk og besidder samtidig gode strukturelle og metodiske egenskaber. Du er nysgerrig på teknologi og på, hvordan eksempelvis RPA’er kan bringes optimalt ind i den daglige opgaveløsning. Endelig har du solid erfaring med Excel og er vant til at arbejde i ERP- og BI-systemer og kan selv jonglere i dem efter behov.

Velrenommeret produktionsvirksomhed med tydeligere værdier

Dania Plast er en mindre virksomhed med ambitioner, og du vil opleve korte beslutningsgange og muligheden for, med dine faglige og personlige kompetencer, at gøre en forskel. Du bliver en del af en dynamisk organisation med dygtige, dedikerede og loyale kollegaer, hvor kulturen er præget af respekt, tillid og ordentlighed. Derfor får du også stor indflydelse på dine arbejdsgange og tilrettelægger i vid udstrækning selv dine arbejdsdage.

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Cokonnect, og er du interesseret i at vide mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Ane Bruhn på tlf.nr. +45 20 64 46 52. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Send dit CV via Jobindex/Stepstone.


Dania Plast A/S er en moderne sprøjtestøbevirksomhed beliggende i Skive og Assens ved Mariager med en omsætning på +100 mio. DKK. Virksomheden har 55 ansatte og over 70 sprøjtestøbemaskiner. Dania Plast arbejder inden for tre forretningsområder: Egne produkter, renrums-produktion og OEM-produktion af tekniske produkter til en række større danske og udenlandske kunder.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job