Kommerciel Produktchef
For vores kunde Elma Instruments, der er baseret i Farum, søger vi en Kommerciel Produktchef, til videreudvikling af et segment med stort potentiale på det skandinaviske marked. Er du motiveret for at rykke over i en kommerciel produktchefrolle og være med til at skabe yderligere vækst? Så vil dette job måske være noget for dig.
Elma Instruments er Skandinaviens største forhandler af teknisk måleudstyr til de fleste tekniske brancher. Efter flere års positiv udvikling ønsker vi at styrke vores produktorganisation med en kollega til vores hovedkontor i Farum. Du vil få en bred berøringsflade i organisationen på tværs af salg, indkøb og vores skandinaviske produkteksperter. Du får selvstændigt ansvar for at forretningsudvikle dine produktkategorier og skabe mervækst i segmenterne i Skandinavien.
Dine produktområder omfatter bl.a. udstyr til lasernivellering, kabel- og installationssøgning, visuel rør- og kloakinspektion mv.
Dine ansvarsområder
Med reference til salgsdirektøren vil dine opgaver bl.a. være:
- Positionering af Elma’s produkter på markedet med kommerciel fokus på produktstrategi, sortiment, anvendelse, pris og lovgivning (compliance)
- Digital forretningsudvikling, herunder masterdata og PIM
- Gennemførelse af markedsanalyse
- Afdække og forfølge synergieffekter på tværs af Elmas afdelinger i Skandinavien
- Understøtte salgsstrategien og støtte sælgerne med teknisk viden og support
- Tæt samarbejde med salgsledelsen og marketing ved produktlancering, herunder træning af Elma’s sælgere
- Etablering og opretholdelse af leverandørrelationer
- Opgaverne udføres i samarbejde med rutinerede kolleger
Dine kvalifikationer
Du kommer sandsynligvis med en teknisk uddannelse. Desuden forventes du at leve op til følgende:
- Minimum 3 års produktledelseserfaring inden for et lignende forretningsområde
- Kunne analysere en teknisk problemstilling og rådgive kunden, så de får den optimale løsning, i samarbejde med det tekniske salg
- Kendskab til entreprise-, infrastruktur-, og kloakbranchen er en fordel, men ikke et krav
- Selvstartende, initiativrig og kommercielt orienteret
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk er essentielle
- Du brænder for den gode og strukturerede service af både kolleger, kunder og leverandører – The Elma Way
The Elma Way
Vi arbejder som et team, der støtter hinanden. Vi har kunden i centrum. Kunden skal forvente sig lidt mere, når man handler med Elma. Vi sikrer, at vores kunder er tilfredse med de opgaver vi leverer, og vi følger op! Hos Elma skal det være sjovt at gå på arbejde. Det er det, fordi vi er kollegaer, der er positive med god energi og føler et ansvar overfor hinanden
Elma Instruments tilbyder:
- Et job med kommercielt ansvar og stor indflydelse på udvikling af produktchef-funktionen i samspil med strategi og organisation
- Erfarne kollegaer i et positivt arbejdsmiljø
- Gode udviklingsmuligheder og efteruddannelse
Stillingen
Dagligt arbejdssted er på vores skandinaviske hovedkontor i Farum i Nordsjælland. Vi tilbyder lønpakke med bl.a. frokostordning, pension og sundhedsforsikring. Herudover, månedsbaseret bonusbetaling afhængig af virksomhedens salgsresultater.
Noget for dig?
Søg stillingen ved at klikke på "Ansøg"-knappen nederst for at uploade din ansøgning/CV.
Du er altid velkommen til at kontakte Managing Partner hos Unikom Search, Erik Bernskov, på +45 40 84 86 85 eller eb@unikom.dk.
Unikom Search er ansvarlig for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.
Elma Instruments A/S ”Measurement made easy” er Skandinaviens førende virksomhed inden for transportabelt test- og måleudstyr til alle brancher. Vi er mere end 60 kolleger med hovedkontor i Farum, Danmark samt afdelinger i Sverige og Norge. Elma er eksklusiv distributør for en række af verdens førende test & measurement producenter og henvender os til et bredt udsnit af professionelle tekniske brancher, bl.a. el-, tele/data-, ventilations-, vvs-, energi-, termografi-, miljø-, bygge-, entreprenør-, kloak- og autobranchen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.