CFO søges til den mar­keds­le­den­de sten­hug­ge­ri-koncern European Sto­necraft


European Stonecraft søger en forretningsorienteret CFO til at lede og videreudvikle koncernens økonomifunktion med base på hovedkontoret i Nørre Snede i det centrale Jylland.

Med Danske Stenhuggerier og produktionsselskabet Gudnason Natursten er koncernen markedsledende indenfor salg af gravsten og tilbehør med 75 butikker og 25 produktionsenheder i Danmark. Det tyske selskab Naturstein Nord er med 15 butikker og 4 produktionsenheder den førende spiller på det nordtyske marked for salg af gravsten. Nordjyske Storm Sørensens Broncestøberi producerer bl.a. bogstaver og ornamenter til gravstene. Sidst men ikke mindst så er sjællandske Raadvad Stenhuggeri markedsledende indenfor restaurering af historiske bygninger, statuer og mindesmærker.

Du vil få det direkte ledelsesansvar for 10 medarbejdere, der håndterer bogholderi, økonomistyring og IT for hele koncernen. Er du en motiverende og udviklende leder med lyst og kompetencer til at optimere forretningsgange og levere relevante og funktionelle økonomiske oversigter og analyser, så er du måske den vi søger.

Erfaring med forhandlinger, indkøb og opkøb er et plus, men har du det rette drive og udviklingspotentiale, er et 100 % match på erfaring ikke altafgørende. Udover dine primære ansvarsområder forventer vi, at du både har lysten og evnerne til at deltage i den strategiske udvikling af virksomheden og være sparringspartner for den øvrige ledelse omkring virksomhedens generelle drift. Som en nøgleperson og en del af ledergruppen vil du referere til koncernens direktør og bestyrelse.

Ansvarsområder

  • Optimal afvikling af alle naturligt forekommende opgaver i økonomi og IT.
  • Månedsrapportering og løbende analyser.
  • Deltagelse i ledermøder i Danmark og Tyskland.
  • Udarbejdelse af materiale til og deltagelse i bestyrelsesmøder.
  • Løbende kontakt til banker, revisorer, advokater og myndigheder.
  • Klargøring af materiale til årsrevision.
  • Budgettering.
  • Indkøb af relevante kapacitetsomkostninger.
  • Deltagelse i M&A transaktioner.

Vi tilbyder en virksomhed med dedikerede kolleger, hvoraf adskillige igennem en mangeårig ansættelse har opnået en unik brancheviden. Du vil i koncernens ledergrupper og bestyrelser få kompetent sparring og samarbejde med personer med en bred faglig og uddannelsesmæssig baggrund.

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du er en udadvendt og uformel person, som mestrer at kommunikere klart og forståeligt i både skrift og tale med alle mennesker uanset deres baggrund. Som person er du handlingsorienteret og relationsskabende med et kommercielt og kvalitetsorienteret mindset. Med en energisk, coachende og motiverende ledelsesform formår du at få dine kollegers tillid, som lederen der går foran med det gode eksempel.

Du får et væsentligt medansvar for at videreudvikle en respektereret, veldrevet og økonomisk solid virksomhed, der har et strategisk mål om en kontinuerlig og kontrolleret vækst. En virksomhed, hvis solide værdier i høj grad beror på kvalitetsbevidsthed, ordentlighed, frihed under ansvar i et åbent, ærligt og respektfuldt samarbejde. Du tilbydes en udviklende og attraktiv stilling med en lønpakke, der matcher stillingens indhold, din erfaring og kompetencer.

Danske Stenhuggerier blev etableret i 1983 og har løbende konsolideret sig via en række opkøb i branchen. Efter de senere års opkøb af forskellige komplementerende virksomheder etablerede den nuværende ejerkreds European Stonecraft som moderselskab for koncernens aktiviteter i ind- og udland. Ejerkredsen i European Stonecraft udgøres af Kirk Kapital Strategi Investments A/S, JJO Invest A/S og Group CEO Carsten Nørmark Christensen, der er medstifter af Danske Stenhuggerier.

European Stonecraft består af Danske Stenhuggerier, Storm Sørensen Broncestøberi, Raadvad Stenhuggeri, Gudnason Natursten og Naturstein Nord.

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig, og vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne jobbet hurtigst muligt.

Du bedes sende din ansøgning via "Ansøg"-knappen nederst.

Spørgsmål kan stilles til:

Lars Dahl Christensen
HR Rådgiver
job@stenhuggeri-as.dk
Mobil: + 45 25 40 84 91


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Gem job

European Stonecraft

Arbejdssted

Nørre Snede

Vigtige datoer

Indrykket:
27. december 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid