Ope­ra­tions Manager


Er du en inspirerende leder, der brænder for at strømline processer og forbedre workflows? Er du komittet til at levere høj kvalitet og supportere dit team til engageret performance? Så skal du endelig læse videre!

I Sterigenics Denmark A/S er vi stolte af at kunne sige, at vi er med til at sikre folkesundheden – ikke kun i Danmark, men globalt. Vores primære funktion består i sterilisation af vores kunders produkter via bestråling med elektroner (E-beam), og vi er dermed et kritisk step i vores kunders produktionsflow, før produkterne sendes ud i verden.

Jobbet

Du har ansvaret for at lede driften og optimering af vores produktion, herunder at sikre bedst mulig udnyttelse af udstyr og ressourcer gennem daglig ledelse af vores 22 dedikerede medarbejdere i Produktion, Receiving/Shipping, Lager og Maintenance (heraf en del på skiftehold). Du har hovedansvaret for at medarbejderne har de rette kompetencer og motivation til at overholde målsætninger inden for både produktivitet, lead-time, kvalitet, sikkerhed og omkostninger.

Du vil blive medansvarlig for at maximere kundetilfredshed og intern effektivitet på hele sitet via identificering, koordinering og implementering af tværgående optimeringsinitiativer. Til dette får du brug for din erfaring med LEAN værktøjer. Du vil være vores nøgleperson som sikrer, at vi får integreret LEAN løsninger på alle niveauer og efterfølgende får dem til at leve i hverdagen. Nogle projekter vil blive udført i tæt samarbejde med vores corporate support funktioner indenfor engineering og operatioal excellence.

Du bliver en del af et ledelsesteam, som samarbejder for hele tiden at forbedre performance og kvalitet i alle vores processer og arbejdsgange.

Du er ansvarlig for hele Produktionsområdet, og har et tæt samarbejde med både Kvalitetsafdeling, Laboratorie, Kundeservice samt den øvrige administration. Du refererer til vores General Manager.

Dine primære opgaver vil være:

Operational performance / operational excellence

  • Sikre overholdelse og optimering af processer og arbejdsgange
  • Sikre vedligeholdelse af udstyr
  • Løfte organisationens integrering af LEAN-løsninger til næste niveau

Ledelse af mennesker

  • Gå forrest og skabe arbejdsglæde
  • Skabe grobund for ejerskab af opgaver og motivation i hverdagen
  • Sikre tydelige roller og ansvar
  • Bygge relationer, være kommunikerende
  • Understøtte udvikling og træning
  • Understøtte efterlevelse af vores værdier i det daglige arbejde

Sikkerhed og Kvalitet

  • Sikre overholdelse af vores retningslinjer for sikkerhed og kvalitet
  • Være bindeled mellem produktion og supportafdelinger for at sikre effektive processer

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en del års erfaring fra et produktionsmiljø med en baggrund som ingeniør eller tilsvarende – gerne fra Medical Device eller Pharma-branchen.

Du er god til at forstå tekniske detaljer og danne dig et overblik over komplicerede processer. Du er en erfaren personaleleder med blik for medarbejdernes styrker og udviklingspotentialer. Du har fokus på detaljen, og samtidig et godt overblik – også når der er travlt.

Du er struktureret og sætter en ære i at nå målene og kan inspirere andre til at gøre det samme. Dette gør du bl.a. gennem din evne til at samarbejde på alle niveauer.

Du er en erfaren bruger af LEAN-værktøjer. Du trives med, at der stilles store krav til dokumentation, og du har indgående kendskab til moderne kvalitetssystemer og ISO standarder og gerne et GMP-reguleret miljø.

Du behersker dansk og engelsk på højt niveau, da vores koncernsprog er engelsk.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i en mindre vækstvirksomhed med amerikansk ejerskab, men med beslutningskraft i Danmark. Vi er p.t. 47 ansatte i Danmark.

Vi har en flad og uformel organisation med korte kommunikationsveje. Her er højt til loftet og stor frihed under ansvar, og vi lægger vægt på muligheden for at påvirke egne arbejdsopgaver. Ansættelse efter vilkår i Industriens Funktionæroverenskomst; løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning, som skal sendes til HR ansvarlig Nina Olsen på mail nolsen@sterigenics.com senest den 16. februar 2025. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Nina på tlf. 2812 5977 eller General Manager Maja Nøddekær på tlf. 6022 5520. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Sterigenics

Sterigenics er markedsførende leverandør indenfor kontraktsterilisation/-bestråling og løsninger der bidrager til forbedring af folkesundheden, ved at anvende avancerede og pålidelige sterilisationsteknikker.

Vi sætter en ære i at arbejde efter vores værdier; Safety, Costumer focus, People, Integrity og Excellence.

Vores facilitet i Danmark bestråler via elektroner (E-Beam). Anlægget har været i drift siden 2003. Ud over sterilisation og bestråling tilbyder Sterigenics i Danmark mikrobiologisk laboratorieservice. Vi har en stor portefølje af kunder – ligefra den lille, danske producent til den store multinationale koncern.

Sterigenics opererer globalt og har 47 anlæg placeret i Nordamerika, Europa og Asien. Vi beskæftiger mere end 1600 medarbejdere på verdensplan.

Sterigenics har en dybdegående erfaring med flere forskellige sterilisations teknologier herunder Gamma, Ethylen Oxid (EO), Electronbestråling (E-Beam) og Røntgenbestråling (X-ray). Se mere på vores hjemmeside: www.sterigenics.com.


Gem job

Sterigenics Denmark A/S

Arbejdssted

Espergærde

Vigtige datoer

Indrykket:
16. januar 2025
Ansøgningsfrist:
16. februar 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid