Sportschef til ny sportslig struktur
Til at stå i spidsen for at sikre eksekveringen og implementeringen af vores nye samarbejdsplan med Team Danmark søger vi en sportslig erfaren leder, der med sikker hånd kan varetage denne opgave.
Sportschefens primære fokusområder vil være at sikre en målrettet talentudvikling og fødekæde, understøttelse af de bedste trænerressourcer samt sikring af topelitens rammer og vilkår.
Stillingen refererer organisatorisk til direktøren i Dansk Atletik, og sportschefen har ledelsesansvar for:
- Sportslige disciplinansvarlige.
- Assisterende trænere og talentansvarlige.
Hovedopgaverne vil bl.a. være:
Team Danmark samarbejde
Sportschefen vil være den centrale person i arbejdet med at nå de opstillede målsætninger fastlagt sammen med Team Danmark frem mod OL 2028 i Los Angeles og videre til OL 2032 i Brisbane. Med en ændret organisationsstruktur i det sportslige set up vil sportschefen være den samlende leder med henblik på at opfylde ambitionerne. Et arbejde der skal ske i et tæt samarbejde med de to elitekraftcentre, de tilknyttede disciplinansvarlige trænere, de talentansvarlige samt atleter og ikke mindst klubberne.
Topelite
Dansk Atletik har over de seneste fire til seks år opbygget en bredere seniorelite. F.eks. deltog et af de største danske atletikhold ved EM i Rom i 2024. Med stigende international konkurrence er der brug for at målrette indsatsmidlerne og dermed fokus på topeliten.
Talentområdet
En analyse af Dansk Atletiks status på talentområdet har identificeret en række udviklingsområder, som skal iværksættes for at sikre en fremadrettet stærk fødekæde til internationalt eliteniveau.
Trænerområdet
Fremadrettet vil der være brug for en øget professionalisme på trænerområdet. Dansk Atletik har fået oparbejdet en stor viden blandt få udvalgte trænere. Antallet af trænere er udfordret, og der er brug for understøttelse af de bedste trænerressourcer til talentudvikling og til topeliten.
Det er særdeles vigtigt, at sportschefen kan lede og sætte retning for samarbejdet og samspillet i et ambitiøst og udviklingsorienteret elite- og talentmiljø.
Arbejdssted har udgangspunkt i Brøndby, men fleksible forhold tilbydes, hvis ansøgere har bopæl i Jylland eller på Fyn. Ansøgningsfrist er 25. februar 2025.
Den detaljerede stillingsprofil kan downloades på: www.dansk-atletik.dk/sportschef
Ansøgning
Kjerulf & Partnere står for søgeprocessen. Ansøgning sendes via mail til rcp@kpas.dk mærket: Sportschef Dansk Atletik.
Oplysninger og henvendelse om jobbet
Senior konsulent Bjørn Meier, telefon 2888 2506 eller på e-mail: bjm@kpas.dk
Direktør i Dansk Atletik, Klaus Nørby Jakobsen, telefon 2627 9899 eller på e-mail: knj@dansk-atletik.dk