Souschef i økonomi til HAB i Haderslev
SOUSCHEF OG LEDER FOR TO AFDELINGER
HAB er Haderslevs største almene boligorganisation og administrerer 2.473 boliger. Vi tilbyder familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger, seniorbofællesskaber og plejeboliger i Haderslev, Vejen og Toftlund.
Som non-profit almen boligorganisation er det omkostnings- bestemt husleje og andre regler, som danner rammen for økonomien og dermed for vores boliger og den service, vi yder.
Vi leder efter en souschef til en nyoprettet stilling, som i tæt samarbejde med økonomichefen skal understøtte og sikre økonomien i organisationen og i vores 53 boligafdelinger. Udover at varetage både fag- og personaleledelse for vores fire medarbejdere i økonomiafdelingen, søger vi en souschef, som også skal være personaleleder for vores fire medarbejdere i udlejningsafdelingen.
BRED SAMARBEJDSFLADE OG GODE FREMTIDSPERSPEKTIVER
Vi søger en souschef, som kan være en mulig afløser, når vores nuværende økonomichef skal pensioneres og inden da medvirke til at effektivisere på tværs samt løfte begge afdelingers interne roller, funktioner og medarbejderes trivsel.
Souschefen vil indgå i ledergruppen og medvirke i strategi- ske, økonomiske og personalemæssige beslutninger samt i udvikling af IT-området, HR-området og samarbejdet mellem alle afdelinger og med beboerdemokratiet. Souschefen skal derfor have erfaring med tværfagligt samarbejde.
ANSVAR OG OPGAVER
I samarbejde med økonomichefen bliver souschefens primære ansvarsopgaver:
- Budgetlægning, regnskab og økonomistyring af
- organisationen og alle boligafdelingernes selvstændige økonomier
- Afdelingsbudgetter, regnskaber og forbrugsregnskaber
- Formidling af budget og regnskab overfor beboere og beboerdemokrater
- Debitor- og kreditorstyring
- Projektøkonomi ved renoveringer og byggeri
- Bidrag til strategiske input vedr. økonomien og til
- samarbejdsflader
- KPI-rapportering, analyse og nøgletal
- Godt og udviklende samarbejde med HAB’s andre afdelinger om styring og udvikling af økonomien og IT-systemer
- Bidrag til koordinering af diverse projekter.
For udlejningsafdelingen bliver souschefens primære ansvarsopgaver:
- Ledelse og personaleledelse af medarbejdere
- At understøtte og ruste HAB til en fremtid med AI i opga- veløsningen og mere digital støtte af vores beboere.
SOUSCHEF MED STOR INTERESSE OG FLAIR FOR STRATEGI OG PERSONALELEDELSE
Vi leder efter en erfaren og dygtig leder, der er stærk i detaljen såvel som i det store overblik - både i økonomien, i dine teams og i hele organisationen som helhed.
Du er en ordentlig, tydelig og nærværende leder for både nye og selvstændige medarbejdere og du er en god sparringspartner, når de har brug for dig.
Du kommunikerer godt og gerne, og du kan formidle svær viden på en forståelig måde. Du inddrager og uddelegerer, kan give feedback og anerkender betydningen af at være en aktiv del af fællesskabet på en arbejdsplads.
LEDER MED STÆRK FAGLIGHED
Du kommer med en relevant økonomisk uddannelsesbag- grund indenfor finans eller økonomi. Du har derudover god erfaring fra en økonomifunktion, har været leder og har solid erfaring indenfor regnskab og økonomistyring. Med både stærke IT-kompetencer og erfaring med og interesse for IT som udviklingsredskab, medvirker du til at styrke HAB’s brug af data og systemer sammen med en øget digitalisering.
Erfaring og/eller kendskab fra den almene boligsektor er en fordel men ikke et krav.
Souschefen medvirker lejlighedsvis på møder med beboer- demokratiet og står dermed til rådighed udenfor almindelig arbejdstid og på et mindre antal aftenmøder.
ØNSKER DU AT VIDE MERE
Stillingen søges besat d. 1. maj 2025 eller snarest derefter. Arbejdsstedet er HAB’s administration i Haderslev.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Samtaler gennemføres d. 5 og 7. marts 2025.
Kandidater der går videre til 2. runde, gennemfører analyse og test inkl. ekstra interviewsamtale i uge 11. Herefter gennemføres 2. runde samtaler d. 24. marts 2025.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Sørensen, HAB: tlf. 2845 5408 eller partner Gitte Hodde, BAGLÆNS: tlf. 2141 3032.
Ansøgning inkl. CV sendes til Gitte Hodde, BAGLÆNS på gho@baglaens.dk senest d. 23. februar 2025.
Som souschef i HAB bliver du en del af en god arbejds- plads. Vi hylder dialog, ordentlighed og forskellighed. HAB har et godt omdømme og et personale, der sættes pris på. Vi har betalt frokostpause med frokostordning og sundheds- forsikring samt fleksible arbejdstider med god balance mellem arbejde og privatliv.
Vores 45 medarbejdere er fordelt på en administration med økonomi, udlejning og servicecenter samt på driftsområder og i en boligsocial helhedsplan.