Rektor

Vores rektor gennem mange år har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny rektor med tiltrædelse hurtigst muligt dog senest pr. 1. august 2025.

Vi er

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole er en hybridskole med fem uddannelser under samme tag: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX. Vi er ca. 550 elever. Og vi er rundt regnet 80 medarbejdere, heraf 60 undervisere, som hver dag gør vores bedste for at gøre vores elever så dygtige som muligt både fagligt, personligt og socialt.

Vores grundlæggende værdier er nærhed, åbenhed og muligheder. Vi er ikke større, end at vi kender hinanden – elever og medarbejdere – på tværs af uddannelser og årgange. Vi er åbne for alle, og fordi vi samarbejder på tværs, har vi flere muligheder. Desuden ligger vi i Billund Kommune med mange spændende virksomheder lige i baghaven.

Vi lægger vægt på, at du

  • er visionær og strategisk med sans for drift
  • er i stand til at sætte og fastholde en retning med respekt for eksisterende værdier
  • har en åben, dialogbaseret og tillidsfuld ledelsesstil
  • kan skabe stærke og tillidsfulde relationer til medarbejdere og elever
  • er udadvendt og kontaktskabende og har sans for at indgå i netværk og etablere kontakter til lokalsamfundet
  • kan motivere og lede medarbejderne med blik for både opgaveløsning og den fælles trivsel og arbejdsglæde
  • kan skabe et godt miljø for medarbejdere og elever
  • er demokratisk og lydhør for argumenter

Du har

  • undervisningserfaring og pædagogikum på gymnasialt niveau
  • ledelseserfaring – gerne fra en uddannelsesinstitution og gerne med kendskab til flere af vores uddannelser

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst på området.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Lars Wiebe på mobil nr. 4044 0620.

Send din til ansøgning attesteret til bestyrelsesformand Lars Wiebe direkte via "Ansøg"-knappen nedenfor eller via gymnasiejob.dk senest mandag den 24. februar 2025 kl. 08.00.

Der afholdes samtaler i uge 11.


Gem job

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole S/I

Arbejdssted

Grindsted

Vigtige datoer

Indrykket:
31. januar 2025
Ansøgningsfrist:
24. februar 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid