Chef­gre­en­ke­e­per til vores smukke golfbane ved National Park Thy


Nationalpark Thy er Danmarks første og største nationalpark, beliggende i det nordvestlige Jylland. Den strækker sig langs kysten fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord. Parken dækker et område på 244 km² og byder på en mangfoldighed af naturtyper, herunder klitter, klithede, strande, søer, vådområder og skovområder. Den sydlige del, Nationalpark Thy Syd, omfatter bl.a. Agger Tange, som er et imponerende fugleområde samt klitplantager og store søer.

Nationalpark Thy er kendt for sin vilde og uspolerede natur, hvor man kan opleve det karakteristiske klitlandskab, der er formet af vind og vejr. Området byder på gode golf, vandre- og cykelmuligheder. Nationalpark THY tilbyder langs vestkysten på gastronomi fra øverste hylde.

Sydthy Golfklubs værdier er at skabe rigtig gode muligheder for gæster og medlemmer til at dyrke golfsporten. Med udgangspunkt i stærkt fællesskab ønsker vi at skabe et aktivt og hjælpsomt miljø. Udbredelse af golfsporten er vores mission. Målet er at præsentere smukke THY for alle glade golfere.

Jobbeskrivelse

Du får som chefgreenkeeper et selvstændigt ansvar for drift af banen. I samarbejde med klubbens baneudvalg, bestyrelse og frivillige. I den daglige drift refererer du til formanden for Baneudvalget.

Du får ansvar for:

  • Ansvar for drift og vedligeholdelse af banen
  • Ledelsesansvar for 2-5 medarbejdere, sæsonafhængig
  • Udarbejde og udmønte plejeplaner
  • Udarbejde forslag til udvikling af banen og realisere udviklingstiltag
  • Ansvar for driftsbudget i samarbejde med Baneudvalget

Vi forventer, at du:

  • Har stærke faglige kompetencer, gerne uddannet som greenkeeper eller på anden vis har fået erfaring med drift af en golfbane
  • Er god til at planlægge, kan bevare overblikket og sikre en effektiv drift
  • Er en god holdleder, der kan motivere og engagere dine medarbejdere i et positivt arbejdsfællesskab
  • Har ambitioner for vores bane og er interesseret i at udvikle den
  • Er god til at kommunikere med de frivillige, baneudvalget, bestyrelsen og medlemmerne
  • Har øje for, at vores medlemmer og gæster får en god oplevelse og kan se banen fra golfspillernes perspektiv

Vi tilbyder:

  • En klub med stort fokus på socialt fællesskab og engagement, hvor frivillige og medlemmer viser stor interesse for banedriften
  • Et spændende og varieret job, hvor du får mulighed for at sætte dine kompetencer i spil
  • Selvstændigt ansvar for tilrettelæggelse af din egen og dine medarbejderes arbejdsdag
  • Mulighed for faglig videreudvikling
  • Løn efter kvalifikationer og erfaringer

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025. Ansøgning med CV bedes sendes på e-mail til info@sydthygolfklub.dk.

Har du spørgsmål til stillingen eller andet, er du velkommen til at kontakte formand Niels Henrik Pedersen på tlf. 20 67 64 23.

Gem job

Sydthy Golfklub

Arbejdssted

Hurup Thy

Vigtige datoer

Indrykket:
10. november 2025
Ansøgningsfrist:
1. december 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid