Find job

Hvordan man bliver en bedre boss

Trinnet fra medlem af et team til leder af et team, eller den første gang man bliver udnævnt til assistent, kan foregå meget nemmere, hvis kan følger nogle enkle lederskabsstrategier.

Definér rollerne

Sørg for, at dine underordnede ved, hvad deres ansvar er, og hvad der forventes af dem. De skal også være klar over vigtigheden af deres roller i teamet.

Kommunikér dine forventninger

Den eneste måde, medlemmer af et team kan måle deres præstationer på er, hvis der er sat mål op for dem, hvilket du er nødt til at sørge for. Prøv at arbejde med disse mål sammen, idet I skal fastsætte, hvad begge parter mener er realistisk. Skriv dernæst ned, hvad I er nået frem til. Et andet kommunikationstip, der anbefales af management ekspert Mary Mitchell, er at bruge 'jeg' sprog - 'lad mig vide, hvis der er nogen problemer' i stedet for 'forstår du?'. Når man stiller spørgsmål direkte til folk, kan de indtage en defensiv position, og det kan skade kommunikationen.

Vis respekt

Giv folk ros, når det er berettiget. Fortæl dem, når du er tilfreds med eller imponeret over deres arbejde. Hvis du har noget at kritisere, så prøv at gøre det under fire øjne. Kritik i al offentlighed er ikke kun uværdigt for den person, der bliver kritiseret; det kan også få andre til at føle sig forlegne og ubehageligt tilpas. I værste fald kan det sætte dem i en position, hvor de tager parti.

Vær selv et godt eksempel

De standarder, du sætter for dig selv, skal være mindst lige så høje som dem, du sætter for teammedlemmerne. Hvis du insisterer på, at deres arbejde skal tjekkes tredobbelt, skal du sørge for, at det samme gælder dit eget arbejde. Hvis der dukker en særlig udfordring op, skal du sørge for at deltage i arbejdet med at finde en løsning. De bestræbelser, de andre ser dig lægge for dagen, er et signal til dit eget team om, hvor vigtigt projektet er.


Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.