Birgitte Baadegaard, der er forfatter, cand.merc. og executive coach, har gjort det til sin mission at råbe højt. Om feminin ledelse. Om forskellene mellem mænd og kvinder. Og om, at feminin og maskulin ikke altid er et spørgsmål om køn – og så alligevel.
Som arbejdsgiver eller ansættende leder skal du læse med for at blive bedre til at lede og navigere i den støj, der omgiver dine mandlige og kvindelige medarbejdere. Det er nemlig ikke uden betydning for rekruttering, arbejdsmiljø og indtjening.
"Vi skal forstå, at det er nødvendigt at se på, hvad kvinder kan byde ind med ud fra deres profiler, når det er præcis, hvad lederskabet har brug for i dag. Ved at se og forstå kvinder, kan vi trives bedre og tjene endnu flere penge," indleder Birgitte Baadegaard.
Reptilhjernens ubevidste dømmekraft
I sine opråb fokuserer Birgitte Baadegaard blandt andet på forskellige bias, den kollektive ubevidste støj samt kønnenes kommunikation, som hun kalder mandsk og kvindsk.
"Det er dokumenteret, at der eksisterer bias i mange former. Når et menneske møder et andet, definerer vi dem ud fra eksempelvis køn og alder. Der er flere ting, vi skal have styr på for at få ro, og så opstår et ubevidst regnestykke," fortæller Birgitte Baadegaard.
"Støjen er ikke på nogen måde logisk. Det er reptilhjernen, der sætter ind. Og støjen gør, at vi begynder at dømme det, som vi tror, det andet menneske står for. Man har fundet ud af, at vores støj over for kvinder er markant større end over for mænd. Specielt hvide, heteroseksuelle, midaldrende mænd er top of the world, og det lyder uden tvivl som en feministisk udtalelse, men det er et videnskabeligt bevis. Og det er en støj, som både mænd og kvinder oplever. Ingen bærer skylden, ingen kan anklages. Det er blot et vigtigt bevidsthedspunkt."
Ubevidst støj i erhvervslivet
Ifølge Birgitte Baadegaard kommer støjen også til udtryk i erhvervslivet, hvor både mænd og kvinder påvirkes af den ubevidste støj, der omgiver dem.
"To 100 procent enslydende CV’er – hvor der ikke er så meget som et komma til forskel i indhold – dømmes forskelligt afhængigt af, om det er en mand eller en kvindes. Der er absolut ingen rationel forklaring på det, selvom mange gode grunde naturligvis bliver givet ved valg eller fravalg. For vi er ikke selv bevidste om det, hverken mænd eller kvinder," understreger Birgitte Baadegaard.
"Det samme sker inden for kodning blandt ingeniører. Når kvinder koder, og navnet fjernes, vurderes de som bedre kodere end mænd, men er navnet synligt, vurderes de som dårligere. Det samme gælder kvindelige læger, som er mindst lige så gode læger som mænd. De hedder bare Christina eller Mette."
"Jeg forsøger ikke at placere skyld eller skælde ud, for både mænd og kvinder påvirkes af den ubevidste støj. Men hvis vi vil vende det, er det en ekstrem vigtig pointe, at støjen er til stede – i rekruttering, i bestyrelser og i ledelser. Alle vegne, hvor vi vælger mennesker til eller fra."
Svækkelsesmarkører og bombastisk sprog
Som en del af de reelle forskelle, som også findes mellem os, er der statistisk set en række forskelle i mænd og kvinders sprogbrug og måden, de udarbejder jobsøgningsmateriale på. Og her skal du være opmærksom, for arbejdspladser har brug for begge køn i alle funktioner.
"Kvinders sprog er mere procesorienteret, mænds er mere mekanisk. Kvinders sætninger er længere, mænds er kortere. Kvinders sprog er mere følelsesorienteret, mænds er mere teknisk. Der er flere sproglige svækkelsesmarkører i kvinders sætningskonstruktioner, hvor mænds er mere konkluderende," oplister Birgitte Baadegaard.
"Alene ud fra sproget er der altså enorme forskelle, og det kommer også til udtryk i jobsøgning. Mænd vil gerne have fokus på styrker, hvor kvinder er langt mere indstillet på at fortælle om deres svagheder, fordi de på den måde giver et ærligt og autentisk billede af sig selv. Det er ikke altid en fordel i jobsøgning at øse ud af sine svagheder, for i et maskulint system skal vi helst være stærke og signalere styrke og overblik."
"Men det er ikke et spørgsmål om enten eller, men både og. Det handler som ansættende leder om at være bevidst om forskellene og turde se, hvad de kan bidrage med. Det vil også gøre os i stand til at få kønnene til at samarbejde bedre, fordi der skabes trivsel og dynamik. Vi er nødt til at anerkende forskellene mellem os og den ubevidste støj – og bevidst arbejde med begge faktorer for at rekruttere de rette folk til at lede og skabe den balance, som både mennesker, organisationer og samfund har brug for," afslutter Birgitte Baadegaard.
