Jobannonce: Leder til Aftale og Udbud i Koncern IT

Region Sjælland

Leder til Aftale og Udbud i Koncern IT

Ringsted

Vil du være med til at optimere og højne kvaliteten af offentlige IT-indkøb til det danske sundhedssystem? Motiveres du af at sikre en høj faglighed i vores udbudshåndtering og udbudsdesign? Er du en god personaleleder? Så kom og bliv en del af vores voksende hold i Koncern IT.

Region Sjælland

I Aftale og Udbud er vores opgave at udarbejde indkøbsaftaler inden for IT-produkter og konsulentydelser. Vores opgave spænder fra at indgå aftaler under udbudsgrænsen til indkøb på SKI-aftale og EU-udbud. Vi gennemfører udbud og andre former for aftaleindgåelser inden for primært IT-udstyr, licenser, telefoni, netværk, service/support og flere former for konsulentydelser.

Du skal stå i spidsen for et fagligt selvkørende team, der vægter trivsel og videndeling højt. Vi har brug for en leder, der har det store overblik. Som teamleder kommer du til at spille en vigtig rolle i at styre og prioritere vores mange projekter og opgaver.