Imposter-syndromet blev først beskrevet tilbage i 1978 af psykologerne Pauline R. Clance og Suzanne A. Imes, som opdagede, at kvinder med imponerende karrierer bar på en overbevisning om, at de ikke havde fortjent deres succes, samt en frygt for at verden skulle opdage, at de egentligt var ’bedragere’ fra engelsk ’imposter’ – deraf navnet. I stedet for selv at tage æren for deres succes, tilskrev de den ydre omstændigheder eller held.
Måske kan du genkende dig selv i disse udbredte tegn på imposter syndrom:
- Du har en følelse af, at du "faker" dig igennem; at du udgiver sig for at være dygtigere eller mere kompetent, end du egentlig er.
- Du er hård ved dig selv og finder altid fejl og mangler i dit arbejde, uanset hvor godt det er.
- Når du opnår succes, tilskriver du det held, hjælp fra andre eller eksterne faktorer, i stedet for at tage æren selv
- Du undgår nye udfordringer eller muligheder, fordi du tror, du ikke er dygtig nok.
- Du sammenligner sig med andre – og kommer skidt ud i den sammenligning.
- Du tvivler på dine evner.
- Du tager andres succes som et udtryk for, at du selv er en fiasko.
- Du putter med dine flotte resultater eller præstationer.
- Du nedspiller dine evner, viden og kompetencer.
Så hvordan slipper du af med disse tanker? Og hvordan skaber du som leder en kultur, der tackle dette fænomen?
Her er en række tiltag, der kan skabe en sundere og mere produktiv arbejdskultur, hvor imposter syndrom ikke får plads til at fylde det hele:
UDDANNELSE OG OPLYSNING Der er stadig mange, som ikke ved, at imposter syndrom findes. Italesættelse af fænomenet alene kan hjælpe med at nedbryde tabuer og skabe en mere støttende arbejdskultur. Det hjælper at høre, at andre tænker samme tanker. Og se at ens leder går forrest i forhold til at lufte den slags tanker.
FEEDBACKKULTUR Skab en åben og positiv feedbackkultur, hvor man kan føle sig tryg ved at dele ens usikkerheder og modtage konstruktiv feedback. Imposter syndrom kommer ofte som en usund reaktion på fiasko, fejl, tilbageslag og feedback. Ud med nul-fejls kulturen og ind med feedback kulturen: At modtage feedback og reagere passende er noget man kan træne og lære.
KARRIEREUDVIKLING Skab klare karriereudviklingsmål og hjælp dine medarbejdere med at udvikle en realistiske plan for at nå disse mål. Brug og giv konstruktiv feedback og mål på, hvordan de rykker sig gennem løbende opfølgninger.
FIND ET KÆRLIGT SPEJL Ingen af os kan se os selv udefra. En terapeut eller karrierecoach kan holde et mere nuanceret spejl op – og få øje på det positive, d ikke selv kan se. Som leder eller medarbejder kan du få hjælp hos en karrierecoach eller terapeut til at afdække din selvfortælling, dine ubevidste indre regler, og ubevidste overbevisninger – disse kan være utroligt hæmmende og her har næsten al imposter syndrom rod.
FÅ ØJE PÅ DIN VIDEN En anden god måde at blive spejlet på, er ved at blive mentor eller ved at melde sig til at deltage i et Advisory Board. I kontakten med andre vil du helt automatisk få øje på, hvor meget du faktisk ved: Du deler ud af din viden og det kommer ikke kun den anden til gavn, men i høj grad også dig selv.
NÆRVÆR Ved at være nærværende kan du lære at iagttage dine tanker og ved at være bevidst om din indre dialog, kan du flytte dine tanker fra at være dømmende til at være mere kærlige. Man kan lære at tale pænt til og om sig selv.
GØR OP MED PERFEKTIONISTEN Du kan gøre op med den indre perfektionist ved at træne dig i at antage et mere nuanceret og realistisk syn på dig selv og dine evner. Sort/hvid tænkning er problematisk, fordi det er begrænsende, unuanceret og skaber nogle ekstreme forventninger, som det er umulige at leve op til. Denne form for alt-eller-intet-tænkning giver heller ikke plads til at begå fejl og dermed heller ikke til at måle på, om man har rykket sig.
REALISTISKE FORESTILLINGER Mange, der lider af imposter syndrom har en urealistisk forestilling om, hvad det vil sige at være kompetent. Så tal om, hvad niveauet er. Og så evt. på hvem du sammenligner dig med, og om de er de rigtige.
At føle sig i tvivl om sine evner er en universel følelse, og kan jo også være et sundt tegn på, at man gerne vil gøre det godt. Alligevel er imposter-syndromet et fænomen, som bør italesættes, så det ikke får negativ indvirkning så vel det generelle arbejdsmiljø som den enkeltes præstationer og trivsel.Fakta:
Cand. comm. Sophie Dam er karrierecoach og tekstforfatter. Hun er medforfatter til bogen ”Genstart dit arbejdsliv: Sådan designer du dit ideelle arbejdsliv” og indehaver af Engage CPH, hvor hun hjælper ledere og medarbejdere videre i deres arbejdsliv.
Se mere på www.engagecph.dk
