Løn

5 tegn på du måske mangler fe­ri­e­pen­ge af din provision

Får du provision, og tjener du mindre i dine ferier? Så har du sandsynligvis ret til feriepenge af din årsprovision, bekræfter ny sag, som indbragte bilsælger 40.000 kr.



Skoleferien er slut, feriebudgettet brugt og der er et helt år til næste sommerferie.

Men måske kan du allerede nu sikre dig penge til næste års ferie, hvis du som provisionslønnet tjekker, om du har fået de feriepenge, du har ret til de seneste år.

Den nye ferielov giver enten mulighed for at udbetale tillægget hver gang medarbejderen holder ferie, eller at udbetale pengene i to årlige rater – en stor pulje penge i maj lige op til danskernes hovedferie og en lille rest i august. Langt, langt de fleste bruger den sidste model, fordi det er nemmest og samtidig giver danskerne lidt ekstra til at holde ferie for. Så hold godt øje med om du får tillægget i maj, og spørg din HR-afdeling hvis det udebliver, siger hun.

I en helt ny retssag har en bilsælger nemlig fået udbetalt over 40.000 kr., fordi han ikke fik feriepenge af sin provision i tre år.

Sagen var stort set identisk med en principiel dom fra 2021, hvor Østre Landsret fastslog, at alle lønmodtagere har ret til fuld løn under ferie - også provisionslønnede.

Dengang blev to førende bilhuse dømt til at betale to bilsælger mange tusind kroner i manglende feriepenge for den provision, han mistede under sine ferier.

Dommen udløste også efterbetaling til ansatte bilsælgere i de berørte firmaer, og flere fik justeret ansættelseskontrakten for at skabe klare rammer i fremtiden.

Men selv om landsrettens dom var klar, florerer problemet stadigvæk, påpeger advokat i Business Danmark, Lise Buhl, som netop har vundet den nye ferieprovisionssag.

- Det glæder mig, at bilsælgeren langt om længe fik de feriepenge, han var i sin gode ret til. Samtidig irriterer det mig, at vi skal blive ved med at se den slags sager, når nu landsretten har sat en streg i sandet. Det er spild af lønmodtagernes og arbejdsgivernes tid, og det øger presset på domstolene, hvor danskerne i forvejen skal vente rigtig længe, hvis de vil have en sag for retten, siger advokat Lise Buhl, der også førte sagen i Østre Landsret i 2021.

Advokat Lise Buhl

Kompensation for tabt provision i ferien

Humlen i sagen drejer sig om, at bilsælgeren mistede provision, når han holdt ferie - og dermed havde ret til feriegodtgørelse af den optjente provision fra resten af året. Men det fik han ikke. Byretten idømte derfor bilhuset at betale sælgeren tre års tilgodehavende feriepenge.

Salgskonsulenten solgte i perioden 2018-21 ca. 3-4 biler om ugen. En væsentlig del af hans løn bestod af provision af salget til de kunder, som besøgte bilhuset. Og da han hverken kunne planlægge og styre, hvornår kunderne dumpede ind, eller fik del i kollegernes provisionssalg under fravær, betød det, at hans løn faldt markant i ferieperioder.

Salgskonsulenten fratrådte sidst i 2021. Her henvendte han sig til Business Danmark, som tidligere på året have vundet sagen om feriepenge og provision i Østre Landsret. Sagen, der kunne være løst i mindelighed med udbetaling af 39.000 kr. til sælgeren, endte efter en tur gennem retsmaskineriet med en regning til bilhuset på nær det dobbelte i erstatning plus renter, sagsomkostninger til Business Danmark samt udgifter til bilhusets egen advokat.

Du kan også have feriepenge til gode

Du kan meget vel også have feriepenge til gode hos din arbejdsgiver, hvis du er eller har været provisionslønnet. Ferielovens regler dog betyder, at dit krav forældes efter tre til fem år.

Læg mærke til om:

  1. Din provision udgør en væsentlig del af din løn
  2. Du optjener mindre/ingen provision i ferieperioder
  3. Din provision er afhængig af, at du er fysisk til stede på arbejdspladsen
  4. Dine kunder selv henvender sig, så du ikke kan planlægge salget udenom din ferie
  5. Du får ikke indirekte provision af dine kolleger salg i ferie.