Jobannonce: Regnskabschef

PeopleLink søger for A/S Lip Bygningsartikler, Nørre Aaby
Gem
PeopleLink

Regnskabschef

Koncernrapportering og udvikling af systemer og processer.

Med reference til den nordiske CFO for både LIP og Bostik får du ansvar for den samlede regnskabsfunktion for LIP A/S med tilhørende datterselskab i Sverige.

Virksomheden blev sidste år, efter mange års succesfuld ejerledelse, del af den internationale industrikoncern Arkema. I tillæg til de kendte rutiner i bogholderi- og lønfunktionerne er der som følge af koncerntilhørsforholdet naturligt kommet en del nye opgaver til, omkring koncernrapportering og KPI-opfølgning m.v.

Din opgave bliver derfor, ud over at sikre rettidig og retvisende rapportering, at opbygge nye processer og implementere systemer, som kan være med til at højne effektivitet og kvalitet i økonomifunktionen.