Den globale ar­bejds­styr­ke er klar til jobskifte

I undersøgelsen er den globale arbejdsstyrke blevet spurgt om deres villighed til at videreudvikle eller tilegne sig nye kompetencer. Derudover blev kandidaterne adspurgt om deres foretrukne læringsform og forventninger til fremtidens mest efterspurgte kompetencer.

To ud af tre er villige til at udvikle sig

Af de 366.000 adspurgte kandidater mener størstedelen, at teknologi og globalisering forandrer måden, vi arbejder på. Det er et gennemsnit på 61 procent enige om på tværs af nationaliteter.

Det er også tilfældet i Danmark, hvor 60-65 procent tror, at deres nuværende job vil ændre sig i takt med udviklingen af nye teknologier, fx kunstig intelligens og robotteknologi, samt globalisering, fx outsourcing.

Derfor er størstedelen også villige til at tilegne sig nye kompetencer – eller omskole sig til et helt andet job – hvis det er nødvendigt. 65 procent er villige til at udvikle deres nuværende kompetencer for at forblive relevante i deres job, og 67 procent ønsker tilsvarende at tilegne sig nye kompetencer, så de bliver i stand til at varetage et helt andet job.

Vesteuropa og Nordamerika investerer mindst i læring

På verdensplan svarer 65 procent af kandidaterne, at de hvert år bruger minimum et par uger om året på at tilegne sig nye kompetencer for at forblive relevante.

Flere af vores nabolande ligger dog en del under det globale gennemsnit. I Tyskland er det kun 38 procent, der bruger et par uger årligt til kompetenceudvikling, mens det for Sverige er 48 procent. I Danmarks tilfælde er det 55 procent.

Overordnet investerer virksomheder og kandidater i Vesteuropa og Nordamerika ikke lige så meget i kompetenceudvikling som virksomheder og kandidater i Kina, Egypten og Kenya.

"De geografiske forskelle på, hvor meget tid folk bruger på læring, er interessante," siger Rainer Strack, senior partner i Boston Consulting Group og medforfatter af rapporten:

"I Tyskland er det kun 38 procent, som tilbringer et par uger eller mere om året på at udvikle deres kompetencer, hvorimod andelen i Kina er på mere end 80 procent. Virksomheder og regeringer i lande, hvor kandidaterne er mindre tilbøjelige til at lære, er nødt til at påtage sig en mere aktiv rolle i at adressere udfordringen og understøtte den fortsatte læring i arbejdsstyrken."

Kandidater i servicefag mere villige

At videreudvikle kompetencer og tilegne sig nye er begge relevante tilgange, når det kommer til at forberede sig på de forandringer, vores arbejdsliv står overfor i fremtiden.

"Vi ser forskelle i, hvordan kandidaterne forbereder sig på udfordringen," siger Pierre Antebi, der er administrerende direktør i The Network:

"Kandidater i servicefag, administration, fremstilling og produktion er mere åbne overfor at udvikle nye kompetencer for at få et job. Derimod er kandidater indenfor analyse, it og naturvidenskab mindre åbne overfor at udvikle nye kompetencer, men de bruger til gengæld meget tid på at videreudvikle deres nuværende kompetencer for at forblive relevante i deres felt."

Kandidaterne foretrækker autonom læring

Ifølge rapporten foretrækker kandidaterne at lære nye kompetencer på jobbet, alene eller via onlineundervisning og apps, snarere end via traditionelle metoder, såsom offentlige uddannelsesforløb og seminarer.

Desuden mener de adspurgte kandidater, at det er vigtigt at have kompetencer inden for kommunikation, analyse, ledelse og problemløsning for at udmærke sig på fremtidens arbejdsmarked.

Virksomheder bør opmuntre til kompetenceudvikling

Rapporten konkluderer, at arbejdspladser rundt om i verden i højere grad bør opmuntre til kompetenceudvikling for at forberede deres medarbejdere på fremtiden – og undgå en grupperet arbejdsstyrke af kandidater, der henholdsvis er og ikke er klar til et jobmarked i forandring.

Derudover bør den enkelte kandidat tage ansvar for, og styring over, egen kompetenceudvikling og på den måde forblive konkurrencedygtig i et arbejdsmarked med høj forandringshastighed.