Operativ Chef


Kan du sætte fokus på den strategiske udvikling af den operative indsats? Er du en tillidsfuld og handlekraftig leder med beredskabsfaglig baggrund? Har du blik for helheden, og kan du fremme den attraktive arbejdsplads?

Så håber vi, at du har lyst til at søge stillingen som operativ chef i Nordsjællands Brandvæsen. Vi søger dig, der er tillidsfuld, har godt overblik og er handlekraftig. Det er også en forudsætning, at du har en solid beredskabsfaglig baggrund.

Om Operativt Beredskab

Det operative beredskab i Nordsjællands Brandvæsen består af fem brand­stationer og en frivilligenhed, der varetager redningsberedskabet for ejerkommunerne Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg.

Som operativ chef får du ansvaret for to ledere i direkte reference, 130 deltidsbrand­folk, 35 frivillige, 12 indsatsledere, 5 i dagberedskab og 2 medarbejdere med øvrige opgaver.

Ansvar og opgaver

Den operative chef har ansvaret for personale, økonomi, strategi og drift i hele enheden. Nogle af de vigtigste opgaver i stillingen er bl.a.: sikre strategisk udvikling af afdelingen, sikre et velfungerende operativt beredskab, økonomiansvar samt aktiv deltagelse i chefgruppen.

Hvem er du?

Fagligt set forestiller vi os, at du vil gøre det bedst i stillingen, hvis du kan nikke til de fleste af de forventninger, vi har angivet herunder:

  • Solid beredskabsfaglig baggrund, gennem både uddannelse og erfaring
  • Ledererfaring, herunder som indsatsleder og formentlig en lederud­dannelse
  • Stort overblik i forhold til beredskabslovens område
  • Indsigt i og viden om det operative områdes aktuelle og fremtidige udfordringer
  • Et godt netværk i beredskabsverdenen, der vil udgøre et aktiv i ud­viklingen af det operative beredskab

Du kan læse meget mere om jobbet og den profil, vi søger, i job- og personprofilen, som du finder her.

Rammer

Arbejdspladsen er med udgangspunkt i adressen Kokkedal Industripark 14, 2980 Kokkedal.

Ansættelse sker efter overenskomst for beredskabspersonale i chef- og lederstillinger.

Kørekort (B) og ren straffeattest er en forudsætning for at ansættelse kan finde sted, ligesom du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.

Kontakt og proces

Søg stillingen senest d. 1. maj via "Ansøg"-knappen nederst. For yderligere information er du meget velkommen til at kontakte ledelsesrådgiver i Skrivsand, Michael Bager, på telefon 3018 1714 / michael.bager@skrivsand.dk eller direktør i Nordsjællands Brandvæsen, Lars Rosenwanger, på telefon 5115 0888 / laro@nsbv.dk.


Nordsjællands Brandvæsen er et fælleskommunalt redningsberedskab efter § 60 i styrelsesloven for Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg kommuner. Beredskabets udrykningsområde dækker et geografisk areal på 287 km² og 150.000 borgere. Den primære opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, bygninger og miljøet ved ulykker og katastrofer. Nordsjællands Brandvæsen løser derudover en række andre opgaver i form af bl.a. hjælpemiddelcentraler, vagtcentral, servicevagt, kørselsafdeling og uddannelses- og kursusvirksomhed.

Save job

Nordsjællands Brandvæsen

Workplace

Kokkedal

Important dates

Published:
4 April 2025
Application deadline:
1 May 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time