Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Stra­te­gisk indkøber – stå bag tekniske løsninger til plast­bran­chen

Vil du være en del af en specialiseret nichevirksomhed i Frederikssund, hvor du sidder tæt på beslutninger og produktionen? Og vil du være med til at lægge linjen for vores leverandørvalg, kapacitetsbooking og prisovervågning?

Hos os får du:

  • ansvar og handlerum, når du er med til at forme processerne og præge vores overordnede indkøbsstrategi
  • fleksibilitet i hverdagen, når du selv styrer, hvordan du kommer bedst i mål med opgaverne.

Velkommen til Labotek

Vi er omkring 45 kolleger i Frederikssund, der hver dag udvikler og leverer teknisk udstyr til plastindustrien – udstyr, der sikrer effektiv transport, tørring og dosering af plastmaterialer. Vores løsninger bruges verden over og er kendt for deres driftssikkerhed, præcision og energieffektivitet.

Du bliver en del af et indkøbsteam med 2 erfarne indkøbsassistenter, som du får et let ledelses- og sparringsansvar for. Vi sidder samlet under ét tag, og det gør det nemt at sparre, tage hurtige beslutninger og få tingene til at ske.

Du bygger bro mellem leverandører, produktion og projektafdeling

Som strategisk indkøber får du en nøglerolle i at sikre, at vores projekter kan realiseres. Du arbejder tæt sammen med både produktion og projektledelse og har fingeren på pulsen, når det gælder prisudvikling, leveringssikkerhed og forhandling.

Du er med fra de første tekniske afklaringer til ordrerne bliver afgivet, og du sikrer, at vi har de nødvendige rammeaftaler og leverandørrelationer på plads.

Du får derfor en bred opgaveportefølje, når du:

  • forhandler priser og indhenter tilbud – med fokus på faste og troværdige leverandører
  • booker kapacitet hos underleverandører og sikrer rettidige leverancer
  • overvåger markeds- og prisudvikling og justerer indkøbsstrategien løbende
  • udvikler og vedligeholder rammeaftaler og indkøbsflow
  • deltager i tværgående samarbejde med projekt, produktion og økonomi.

Du har erfaring fra en teknisk virksomhed …

… gerne med maskiner, metal eller produktion – og du ved, hvordan man arbejder med leverandører og får materialer i hus til tiden. Du er vant til at tage ansvar, holde styr på leverancer og kommunikere klart – både internt og eksternt.

Derudover er du den helt rette, hvis du:

  • har erfaring med teknisk indkøb og leverandørstyring – gerne fra metal- eller maskinindustrien
  • har teknisk forståelse og kan læse eller tale med på tekniske tegninger og behov
  • kan tage ansvar og arbejde selvstændigt i samarbejdet med projekt og produktion
  • er skarp til dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • har kendskab til ERP-systemer

Vi forestiller os desuden, at du bor max en times kørsel fra Frederikssund og har kørekort.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sarah Baagø-Tantholdt på 7245 9658 eller på mail saju@jobindex.dk

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 20. maj. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Kontaktperson

Sarah Baagø-Tantholdt
Rekrutteringskonsulent
Tlf. +4572459658

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S søger for Labotek A/S

Arbejdssted

Frederikssund

Vigtige datoer

Indrykket:
23. april 2025
Ansøgningsfrist:
20. maj 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid