Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Teknisk chef
Nordsjællands Park & Vej søger en teknisk chef, der sammen med ledelsen kan stå i spidsen for udviklingen af Nordsjællands Park & Vej.
Nordsjællands Park & Vej (NSPV) er et tværkommunalt §60 fællesskab oprettet i 2014 mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner. NSPVs bestyrelse består af politikere fra hver af de to ejerkommuner.
NSPV forvalter kommunernes veje og grønne områder. NSPV repræsenterer grundejer på de kommunale arealer og har derfor meget dialog med borgere og andre interessenter. NSPV løser en række drifts- og anlægsopgaver på park- og vejområdet samt grøn vedligeholdelse af institutioner og idrætsanlæg. NSPV har 100-135 medarbejdere og en omsætning på ca. 130 mio. kr. Nordsjællands Park & Vej er det eneste tværkommunale fællesskab på park- og vejområdet.
NSPV opererer fra tre lokationer, hvor du som teknisk chef får dit daglige virke med udgangspunkt fra kontoret på Kongevejen 425 C i Kvistgård, som er centralt beliggende i området.
Opgaven
Som teknisk chef er du, som leder af teknisk stab, ansvarlig for understøttelsen og udviklingen af driften. I samarbejde med driftslederne, som har det faglige ansvar, har du det overordnede tekniske ledelsesansvar, med fokus på tværgående koordinering, som supplerer direktørens strategiske og overordnede driftsmæssige ledelsesansvar for driftsenhederne.
NSPV udvikler sig fortsat, og dette udviklingsarbejde skal du være med til at kvalificere - sammen med direktør, øvrig ledergruppe og medarbejdere. Vi har fokus på effektivisering, arbejdsmiljø og den grønne omstilling, hvor du vil få en central rolle i at drive dette arbejde. Vi har fokus på udvikling af opgavevaretagelsen for ejerkommunerne og serviceringen af borgere i kommunerne. Vi er i den afsluttende fase af et revitaliseringsprojekt, som nu skal omsættes til handling. Som led i denne udvikling skal vi i gang med at styrke måden, vi organiserer os på - også ledelsesmæssigt. Som vores nye tekniske chef får du en central placering i ledergruppen og er med til at konkretisere den ledelsesmæssige opgavefordeling og ledelsesansvar.
Succeskriterier
At du med din tilgang til opgaverne understøtter, at NSPV fremstår som en veldrevet virksomhed med højt fagligt niveau. Medarbejdere og samarbejdspartnere skal opleve, at du er med til at drive de gode samarbejdsrelationer, der understøtter vores mål om at være værdiskabende og en god medspiller i vores kommunale samarbejder.
At du med den erfaring, du bringer med, kan understøtte en konstant udvikling på såvel strategisk som operationelt plan.
At du kan give sparring og udvikle de interne processer.
De primære arbejdsopgaver er:
- Stedfortræder for direktøren.
- Indgå i den strategiske ledelse.
- Ledelse af NSPVs tekniske stab, der leverer teknisk understøttelse af driftsenhederne.
- Ansvarlig for udbud og kontrakter.
- Kontinuerlig udvikling af NSPVs driftsorganisation med fokus på værdiskabelse, optimering og effektivisering.
- Arbejdsmiljø- og miljøledelse.
- Udarbejdelse af oplæg og notater til bestyrelse og ejerkommuner.
Kompetencer:
- Relevant faglig baggrund - gerne suppleret med en ledelsesmæssig uddannelse.
- Erfaring med drift, løbende optimering og design af arbejdsgange fra en teknisk serviceorganisation.
- Ledelseserfaring og lyst til både personale-, strategisk-, drifts- og forandringsledelse.
- Som personaleleder kan du veksle mellem at sætte en klar retning og være støttende i forhold til medarbejderne.
- Gode kommunikative evner eksternt/internt samt mundtligt/skriftligt.
- Motiveres af at skabe holdpræstationer.
- Integritet og ordentlighed.
Vi tilbyder:
- En effektiv, udviklingsorienteret og attraktiv arbejdsplads.
- En uformel dialog og omgangstone.
- En mulighed for at præge lokalområdet sammen med dygtige medarbejdere.
Tidsplan:
Ansøgningsfrist: 16. maj 2025
Første samtalerunde: 27. maj 2025
Anden samtalerunde: 12. juni 2025 (foreløbig dato)
Tiltrædelse: 1. august 2025.
Yderligere information
Løn efter kvalifikationer. Ansøgere skal være indstillet på at gennemføre en test med en ekstern konsulent mellem første og anden samtale.
Nordsjællands Park & Vej er beliggende på adressen Kongevejen 425C, 3490 Kvistgård. Derudover råder NSPV over to andre materielgårde. Læs mere om Nordsjællands Park og Vej på www.nspv.dk.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Direktør Vibeke Vedel, 6188 4103, mail vived@nspv.dk
Ansøgningen bedes sendt til nspv@nspv.dk