Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Sales Manager Denmark
Top professionel og resultatorienteret salgschef søges til life-science virksomhed i vækst.
Virksomheden
Cell Biotech International A/S er det regionale kontor for Europa. Virksomhedens hovedkontor er i Korea.
Sortimentet består af probiotika enten som slutprodukter eller halvfabrikata. Virksomheden er således aktiv både på B-t-B og B-t-C markeder.
Til det danske marked, hvor man primært agerer indenfor B-t-C, søges en stærk salgsprofil, der med sin faglighed og evne til at bygge relationer og lede sit team, vil bidrage til at virksomheden når sine ambitiøse mål.
Produkterne er i kategorien kosttilskud og sælges under brandet DUOLAC i specialhandlen dvs. i apoteker og Matas-forretninger.
Jobbet
Du bliver en del af ledergruppen og refererer til Executive manager, B-t-C.
Dit overordnede mål og dit ansvar er at udvikle salget på hele det danske marked i henhold til virksomhedens distributionsstrategi.
Det sker ved at udvikle relationerne til kunderne og ved at tilbyde dem en professionel sparring og service via selskabets dygtige salgskonsulenter.
Du tilrettelægger selv dit arbejde i forhold til effektivitet og kundernes behov, om dit arbejdssted er på virksomhedens adresse, hos dig eller i marken.
Virksomheden er midt i en organisatorisk omstillingsproces, og der er behov for, at den nye salgschef evner hurtigt at skabe ro og sikre, at vi i denne proces har den rette servicering af kunderne og aktivt driver salget via teamet på 3 konsulenter.
Dine opgaver:
- Udvikle salgsstrategien til at være optimal i forhold til virksomhedens overordnede mål og strategier
- Tilrettelægge årshjul for salgsteamet herunder fastlægge og planlægge salgsture
- Afholde salgsmøder, herunder træning af konsulenter
- Events – salgsarbejdet på kundearrangementer og messer
- Opbygge kampagneplaner i samarbejde med marketing
- Prissætning og budgettering i samarbejde med marketing og økonomi
- Sikre de rette værktøjer som CRM anvendes og er opdaterede
- Sikre optimal organisering af distrikterne
- Samkørsel med konsulenter
- Egne nøgle-kunder, herunder kæder, online-kunder og grossister
- Kædeforhandlinger i samarbejde med marketing
- Sikre trivsel i teamet og afholde MUS-samtaler
- Sikre udarbejdelse og implementering af processer, hvor det er relevant
- Bistå i opbygningen af en ny stærk kultur og teamånd
- Løbende opfølgning på salgsindsatser og resultater samt en grundig månedsrapportering
- Indgå aktivt i ledergruppesamarbejdet både hvad angår drift og overordnede strategiske drøftelser
Din profil
Du elsker at arbejde med salg. Og ved, hvordan du driver det. Key account management er en del af dit DNA. Du motiveres af at se, at både kunderne og dit team lykkes, og når du kan måle det. Du har masser af relevant erfaring med FMCG salg. Det er en klar fordel, hvis du har arbejdet med salg indenfor specialhandlen og kosttilskudsprodukter, eller har en anden relevant erfaring inden for pharma/biotech og/eller e-commerce.
Du arbejder struktureret med dit team og sikrer, at I leverer i henhold til de aftaler, der er indgået med virksomhedens kunder og at I følger den overordnede salgs- og marketingstrategi.
Med din hands-on tilgang til problemløsning spreder du energi og engagement omkring dig. Evnen til at opbygge gode relationer og kommunikere effektivt på alle niveauer er sammen med din evne til at være proaktiv dine største styrker. Du taler og skriver engelsk godt nok til at kunne kommunikere med vores koreanske ejere.
Du er er selvkørende og selvmotiveret, og har lyst til at være med til at udvikle medarbejdertrivslen og et godt arbejdsmiljø.
Cell Biotech International A/S har ambitioner om at fortsætte væksten i både Danmark og Europa. Ud over din erfaring og viden vægtes det derfor også, at du er initiativrig og tør udfordre, hvor du ser muligheder og trusler til at nå dette mål.
Du tilbydes
- En spændende, selvstændig stilling, som du selv er med til at udvikle
- En afvekslende hverdag med mulighed for at få alle dine kompetencer i spil - både på det strategiske, taktiske og operationelle niveau
- Et job i en virksomhed med vækst og stort potentiale for yderligere udvikling
- At blive en del af en international, dynamisk og ambitiøs organisation, hvor vi vægter professionalisme højt i forhold til vores kunder og vores sortiment, og sætter en ære i udvikle en sund virksomhedskultur via fokus på medarbejdertrivsel
Stillingen er 37 timer om ugen. Lønpakke bestående af fast løn, pension og bonus forhandles efter kvalifikationer. Derudover tilbydes sundhedsforsikring.
Rekrutteringsprocssen
HRpeople Aps leder rekrutteringsprocessen for Cell Biotech International A/S. Har du derfor spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Marie Bro Vedstesen på amv@hrpeople.dk. – Stillingen ønskes besat per 1. august eller senest 1. september.
Cell Biotech International A/S
er en koreansk biotekvirksomhed med 30 års erfaring inden for probiotiske løsninger. Virksomheden står bag det patenterede Duolac®-brand, der med sin unikke dobbeltcoating-teknologi beskytter mælkesyrebakterier mod mavesyre og galde. Duolac har i 10 år været blandt de førende probiotikabrands på det danske marked og forhandles bredt via apoteker, Matas og e-handel. Med egen forskning, udvikling og produktion i verdensklasse leverer Cell Biotech skræddersyede løsninger til både det danske marked og mere end 40 lande globalt.