Drifts- og ad­mi­ni­stra­tions­chef

Brænder du for at få mennesker og systemer til at spille sammen? Tager du ansvar, skaber struktur og holder overblikket? Som ny drifts- og administrationschef i Event Safety får du en central rolle i en værdibåret organisation med høj puls, stærkt fællesskab og stor betydning for tusindvis af festival- og koncertgæsters tryghed.

Event Safety søger en drifts- og administrationschef til at styrke og udvikle driften og stå i spidsen for administrationen i en organisation, der arbejder for at skabe tryghed ved store events i Danmark og udlandet.

Som nyoprettet stilling giver rollen dig mulighed for at sætte retning, styrke den interne organisering og sikre høj kvalitet i den administrative drift. Du får ansvaret for at skabe sammenhæng mellem administrative funktioner og de operative leverancer, der er hjørnestenen i Event Safetys arbejde.

Administrativt ansvar, ledelse og udvikling

Du får det overordnede ansvar for en række centrale støttefunktioner, der tilsammen skaber et solidt fundament for virksomhedens daglige drift og vækst:

  • Økonomi: Løbende budgetopfølgning og økonomisk controlling, herunder koordinering med revisor
  • Tilbud og kontrakter: Udarbejdelse, kvalitetssikring og systematisk opfølgning på kundetilbud og kontrakter
  • Kvalitetsstyring: Udvikling og vedligeholdelse af procedurer, standarder og interne retningslinjer
  • Lager, logistik og indkøb: Overblik over materiel, lagerstyring og transportplanlægning ifm. events og uddannelsesaktiviteter, samt forhandlinger af aftaler og optimering af indkøb.

Du bliver samtidig personaleleder for et team på p.t. seks personer. Her har du blik for den daglige ledelse, planlægning af opgaver og kapacitet. Derudover bliver du tovholder i forhold til at planlægge og sikre kvalite-ten i vores interne uddannelsestilbud.

Endelig får du ansvaret for at udvikle centrale forretningsområder. Det betyder, at du skal identificere udviklingsmuligheder, sætte retning og samtidig sikre en robust og stabil drift.

Hvem er du?

Du er typen, der ejer driften og naturligt påtager dig ansvaret for, at ting fungerer både i hverdagen og på længere sigt. Samtidig bliver du motiveret af at skabe gode rammer for dit team.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med driftsledelse – gerne fra en lignende rolle
  • Har en naturlig flair for struktur, proces og opfølgning, og måske endda en forkærlighed for orden i komplekse sammenhænge
  • Trives med at være den, der “holder styr på det hele”, uden at du mister tempo eller blik for relationer
  • Er en afslutter, der får tingene gjort, sikrer fremdrift og lukker opgaver med høj kvalitet
  • Er vant til at arbejde med digitale værktøjer, administrative systemer og dokumentation
  • Har en respektfuld, inkluderende og tydelig ledelsesstil, hvor du både kan støtte og stille krav

Du kommer måske fra en organisation, hvor du har været bindeled mellem drift og administration eller fra en rolle, hvor du har haft ansvar for at strukturere og udvikle arbejdsgange, systemer og samarbejde på tværs.

Læs mere om stillingen i den uddybende Job- og personprofilbeskrivelse HER.

Ansøgningsfrist den 25. maj 2025 med forventet tiltrædelse den 1. september 2025.

Om Event Safety

Event Safety har over 20 års erfaring med sikkerhed, tryghed og kvalitet ved koncerter, festivaler og store begivenheder. Organisationen består af en stærk stab af 16 fastansatte og flere hundrede frivillige, der løser opgaver inden for Crowd Safety og præhospitalt beredskab. Vi har base i Skanderborg, et kontor i København og huserer over hele Danmark.

Læs mere på https://eventsafety.dk.

Kontakt

Thomas Rydahl
Direktør
Tlf.: 2265 2495

Mette Christensen
Chefkonsulent, Pluss Leadership
E-mail.: mc@pluss.dk
Tlf.: 2074 6236

Arbejdssted

Birkevej 20
8660 Skanderborg

Ansøgningsfrist:

25. maj 2025

Gem job

Pluss Leadership søger for Event Safety

Arbejdssted

Skanderborg

Vigtige datoer

Indrykket:
6. maj 2025
Ansøgningsfrist:
25. maj 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid