Pro­jektledelse af komplekse an­læg­s­pro­jek­ter i jern­banesektoren


Har du solid erfaring fra jernbanebranchen og en stærk profil inden for projektledelse? Trives du i en rolle med stort ansvar, hvor du er med til at sikre, at komplekse anlægsprojekter gennemføres effektivt og med høj kvalitet? Er du klar til at arbejde på projekter over hele landet – både på Sjælland og i Jylland – afhængigt af, hvor behovet opstår? Så er det dig, vi søger.

På vegne af Strukton Rail A/S søger Career | a JKS company en erfaren og dedikeret projektleder, der evner at balancere struktur og relationer i en dynamisk arbejdsdag. Din baggrund fra jernbanesektoren gør dig i stand til hurtigt at navigere i komplekse projekter og forstå de særlige krav og standarder, der gør sig gældende i branchen.

Hos Strukton Rail A/S får du ansvar, indflydelse og muligheden for at gøre en reel forskel – både på projekter i hele landet og i organisationen

Hos Strukton Rail A/S får du mulighed for at arbejde på nogle af de mest spændende og udfordrende jernbaneprojekter i Danmark. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet og er geografisk spredt – i øjeblikket med hovedvægt på Sjælland, men med stigende aktivitet i Jylland. Du skal derfor være indstillet på at arbejde onsite, hvor projekterne kræver det, og have en fleksibel tilgang til lokation og rejseaktivitet.

Du skal kunne tænke og agere på et strategisk niveau og samtidig sikre, at det store billede omsættes til konkrete handlinger i projektets hverdag. Det indebærer, at du formår at koble tekniske og projektmæssige beslutninger med virksomhedens overordnede forretningsmål. Du skal kunne lede projekter med flere interessenter og komplekse samarbejdsflader – og sikre fremdrift, klar kommunikation og fælles retning.

Du bliver bindeleddet mellem virksomhed, kunder og samarbejdspartnere – og får ansvaret for at drive projekterne i mål.

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • Overordnet styring af projekternes sikkerhed, økonomi, tid og kvalitet
  • Kontrakthåndtering og håndtering af myndighedskrav
  • Ressourceplanlægning og definere grænseflader såvel internt som eksternt
  • Løbende økonomisk opfølgning på tidsplaner og afrapportering i henhold til økonomiprocesser
  • Risikostyring og vedligeholdelse af risikoregistre
  • Sikring af overholdelse af arbejdsmiljø, kvalitets- og sikkerhedsstandarder, herunder håndtering af hændelser og afvigelser til Kvalitets- og Miljøchefen, i overensstemmelse med C2-procedurer
  • Bidrag til tilbudsprocesser og projektudvikling

Hvem er du?

Du har en teknisk baggrund og en velafprøvet værktøjskasse inden for projektledelse – gerne fra større og komplekse infrastrukturprojekter i jernbanebranchen. Du er vant til at lede både mellemledere og entrepriseledere og er komfortabel med at træffe beslutninger under pres.

Vi forventer, at du:

  • Har flere års erfaring med projektledelse fra jernbane- eller anlægssektoren
  • Er en stærk kommunikator og evner at skabe tillid hos både interne og eksterne parter
  • Arbejder selvstændigt og er en handlings- og serviceorienteret projektleder
  • Har en struktureret tilgang, har sans for kvalitet og detaljer og meget løsningsorienteret
  • Trives med ansvar og formår at bevare overblikket – også i pressede situationer

Du har gode IT-kundskaber og god erfaring med Office-pakken, Excel og Word. Derudover er du meget rutineret i at kommunikere klart og tydeligt på dansk både i skrift og tale.

Strukton Rail A/S tilbyder dig

Strukton Rail A/S er en af Europas største og førende jernbaneentreprenører med ca. 4.000 ansatte, hvoraf der i Danmark er 140 ansatte med specialviden inden for projektstyring, logistik, spor, svejsning, signalsystemer, sikring og kørestrøm. De er anerkendte af deres kunder for deres høje troværdighed - de agerer europæisk, men med en lokal tilstedeværelse. Strukton Rail A/S har gode værdier, som de efterlever i dagligdagen.

Strukton Rail A/S befinder sig i en periode med markant vækst – ikke kun i opgaver, men også i ambitioner, organisering og retning. Det er en tid præget af muligheder, tempo og forandring. De er i gang med at forme en ny struktur, der skal styrke forretningen og bringe dem tættere på markedet. Derfor søger de dygtige og engagerede mennesker, der vil mere end bare løse opgaver – som vil være med til at udvikle, præge og løfte det næste kapitel i rejsen.

Løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Career | a JKS company varetager, på vegne af Strukton Rail A/S, rekrutteringsopgaven. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Ansøg” nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef, Carina Due Overbye, på tlf. +45 3085 1301 / cadue@jks.dk.

Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.


Save job

Career recruiting on behalf of Strukton Rail Danmark A/S

Workplace

Important dates

Published:
15 May 2025
Application deadline:
10 July 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not offered
Weekly working time:
Full-time