Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Produktionschef
Produktionschef søges til Ib Andresen Industri A/S i Langeskov
Besidder du en god teknisk forståelse og forstår dig på ledelse, og vil du være med til at skabe fremtidens stålløsninger i en organisation, der aldrig står stille? Så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet
Som produktionschef står du i spidsen for vores højt specialiserede profilvalseafdeling på lokationen i Langeskov. Hos Ib Andresen Industri supporterer vi kundens samlede værdikæde, hvortil vi designer, bearbejder og formgiver innovative stålløsninger. Kompleksiteten er høj og hverdagen foranderlig, hvorfor dit tekniske mindset og kommercielle forståelse i den grad kommer i spil hos os.
Dine primære opgaver er:
- Ledelsesansvar for 3 medarbejdere
- Sikre højt niveau af sikkerhed for produktionsmedarbejdere og andre som opholder sig i produktionen
- Udarbejdelse af investeringer for produktionen
- Optimering af produktionsflow
- Fintuning af organisationen mhp. performance i produktionen
- Datadrevet kvalitetssikring af interne processer
Du får ledelsesansvar for dit eget team bestående af en produktionsplanlægger samt to produktionsledere. Herudover beskæftiger afdelingen ca. 55 dygtige profilvalseoperatører, som produktionslederne har det daglige ansvar for. Med reference til vores fabrikschef i området Steel Solutions, er du sikret god og kompetent sparring, og i samarbejde med dit team bistår fabrikschefen dig i at komme godt på plads i rollen som produktionschef.
Din profil
Vi søger en teknisk velfunderet leder, der i kraft af sin faglige baggrund og personlige erfaring formår at sætte kursen for teamet. Din ledelsesstil er diplomatisk, men progressiv, og du går gerne forrest for at sikre afdelingens trivsel og performance.
Du motiveres af det tværfaglige samarbejde i organisationen, hvor daglig interaktion med bl.a. kundecenter og vedligeholdsafdeling er fundamentalt for at lykkes i jobbet. Dette kræver, at du besidder stærke kommunikative kompetencer, er nysgerrig på andre mennesker og evner at få alle til at trække i samme retning.
Som person er du ambitiøs og handlekraftig, men besidder samtidig en mere analytisk side, da du forstår vigtigheden af at kunne arbejde databaseret i din hverdag. Du behersker desuden dansk og engelsk i både skrift og tale.
Vi tilbyder
Som produktionschef tiltræder du en fast stilling med arbejdsplads i Langeskov, tæt på motorvejen. Vi tilbyder et spændende, alsidigt job med gode forhold som fx sundhedssikring, lækker kantineordning, aktive personale-/idrætsforeninger, fritvalgskonto, feriefridage og en attraktiv bonusordning baseret på organisations samlede omsætningsmål.
Om Ib Andresen Industri A/S
Ib Andresen Industri A/S (IAI) blev grundlagt i Marslev på Fyn i 1967 af civilingeniør Ib Andresen. I dag er vi en førende aktør i Nordeuropas stålbranche med over 530 dygtige medarbejdere og produktionsfaciliteter på over 100.000 m².
Ifm. generationsskifte blev IAI i 2024 opkøbt af den familieejede virksomhed Wegener GmbH beliggende i Tyskland; et stærkt strategisk samarbejde, der styrker både markedsposition og udviklingsmuligheder for begge virksomheder.
Vores vision er fortsat at være den foretrukne leverandør indenfor kundetilpassede løsninger, hvor medarbejdernes engagement og trivsel er nøglen til succes.
Hos IAI er vi ambitiøse på den grønne omstillings vegne og dedikerede omkring stålets unikke genanvendelsesmuligheder. Er du nysgerrig på hvordan vi arbejder med bæredygtighed? Så tag et kig her: Bæredygtighed i en verden af stål
Din ansøgning
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Så håber vi, at du med stålsat vilje vil sende os dit CV og ansøgning snarest muligt.
Vi afholder løbende samtaler, men venter gerne på det helt rette match til vores team.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakt HR Partner, Line Dybvald Askær, på tlf. 63 38 22 22.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Snarest muligt