Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Byggechef til bygherrefunktion – Kan du lede et projektteam og samtidig stå i spidsen for store byggeprojekter i Aarhus?
Vil du være med til at videreudvikle campusområderne i Aarhus og sikre bæredygtig byudvikling? Hos FEAS får du muligheden for at lede komplekse byggeprojekter. Du kommer til at styre projekterne fra start til slut, og du bliver leder af et dedikeret team på syv medarbejdere.
Vi er gode til at sparre med hinanden, og vi har ordentlighed, samarbejde og ansvarlighed i fokus.
Vær med til at skabe et levende campusmiljø
Til en nyoprettet stilling søger FEAS en byggechef, der med reference til direktøren skal lede vores projektteam, der allerede er i gang med flere store byggeprojekter – dels med transformationen i Universitetsbyen og dertil byomdannelsen på Katrinebjerg. Byggechefen vil også skulle gennemføre byggeprojekter primært udenfor Universitetsbyen. Byggechefen og projektteamet har ansvaret for, at nybyggeriet udvikles med omtanke – fx at byggeprojektet gennemføres rentabelt, samtidig med at FEAS bidrager til en bæredygtig byudvikling.
I jobbet har du et tæt samarbejde med kunder, lejere, rådgivere og entreprenører, og du medvirker til at sikre en smidig overgang fra byggeprojekt til drift.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Daglig ledelse af projektteamet herunder faglig sparring på projekter.
- Portefølje- og risikorapportering af FEAS’ byggeprojekter i samarbejde med direktøren.
- Udvikling af projekter og andre udviklingsopgaver.
- Varetage bygherrefunktionen af egne byggeprojekter, så disse gennemføres i overensstemmelse med aftalerne med kunderne - og FEAS’ egne målsætninger fx inden for klimamål.
- Medvirke til en vellykket overgang fra byggeri til drift.
- Samarbejde med bygningschefen (for bygninger og drift) om nye udviklingsprojekter.
- Standardisering af værktøjer (arbejdsgange og dokumenter) internt i projektteamet, men også i samarbejdet med andre teams i FEAS - og i relationen til vores væsentligste eksterne samarbejdspartnere.
- Deltagelse i ledelsesmøder internt i organisationen såvel som ledelsesmøder med kunder.
Aarhus Universitet er FEAS’ største samarbejdspartner, og de fleste byggeprojekter udføres i et tæt parløb med Aarhus Universitets bygge- og driftsorganisationer. Det er et særligt forhold, som FEAS værner om, hvorfor det er vigtigt, at du kan spille sammen på alle niveauer og med mange forskellige faggrupper. Du skal være klar og entydig i din kommunikation - gerne med et glimt i øjet.
Løsningsorienteret samarbejdspartner med strategisk forståelse
Vi søger en byggechef, der arbejder struktureret, selvstændigt og har et godt overblik i alle situationer. Du er en naturlig samarbejdspartner, som bygger tillid og skaber resultater gennem dialog. Derudover er du strategisk tænkende, løsningsorienteret og har et indgående kendskab til byggeriets aftalegrundlag.
Dine kvalifikationer:
- Minimum 10 års erfaring med projektering, projektledelse og byggeledelse f.eks. fra en bygherreorganisation, rådgivende ingeniørvirksomhed eller tilsvarende.
- Du har erfaring med personaleledelse.
- Uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller anden relevant uddannelse.
- Erfaring med større komplekse byggeprojekter, gerne inden for undervisnings- og forskningsbyggerier og har indsigt i byggefaglige forhold.
- Du har erfaring med udbud, kontraktforhandling og –styring.
- Indgående kendskab til aftalegrundlaget mv. for byggeri (Tilbudsloven og Udbudsloven, ydelsesbeskrivelser, almindelige bestemmelser for byggeri (AB18) mv).
- Du trives med at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre, og du skaber resultater gennem dialog og engagement.
- Du kommunikerer klart og tydeligt – og skaber tillid gennem en åben og tillidsfuld dialog.
Du bliver en del af et dynamisk projektteam med syv medarbejdere med bredt sammensatte kompetencer. Du vil også komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer fra de andre teams i FEAS og ikke mindst indgå i tæt sparring med kollegaerne, der varetager bygningsdriften (bygningsteamet består ligeledes af syv medarbejdere, der ledes af en bygningschef, der også refererer til direktøren).
Vi tilbyder
Hos os vil du blive en del af en åben og imødekommende arbejdskultur, hvor vi prioriterer samarbejde og sparring, og hvor ordentlighed præger alle dele af forretningen. Du vil i opgaveløsningen kunne trække på og sparre med mere end 50 dygtige kollegaer. Der er i jobbet gode muligheder for selv at præge opgaverne og arbejdsdagen. Du får desuden sundhedssikring, frokostordning og flere sociale arrangementer i løbet af året.
Om FEAS
FEAS er et datterselskab af Aarhus Universitets Forskningsfond, der er en privat, selvstændig erhvervsdrivende fond, hvis formål er at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. FEAS ejer en ejendomsportefølje på ca. 230.000 kvm. der primært består af erhvervslejemål til forskellige formål, men også 750 universitetsnære boliger. Selskabet er i gang med en udvikling af Universitetsbyen, der ud over universitet og erhvervslejemål også rummer studieboliger. Dertil kommer en række projekter i IT-byen Katrinebjerg. Udviklingen af campusområdet i Aarhus har et mål om et 24/7-liv på campus med attraktive faciliteter for både universitet, erhvervslejere, øvrige samarbejdspartnere, studerende og byens borgere.
FEAS forventer at skulle bygge for samlet op til 3 mia. kr. over de næste ca. 8 år, hvor bæredygtige bygninger og byområder er i højsædet. Læs nærmere om vores projekter her https://feas.dk/projekter
Sådan søger du
For mere information om stillingen, kontakt direktør hos FEAS Carsten Kronborg på tlf. 2343 6556 eller rekrutteringskonsulent Heidi Frederiksen på tlf. 2965 2191. Ansættelsesprocessen foregår i samarbejde med KM2JOB. Hvis du er interesseret i stillingen, skal du følge ansøgningslinket nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningsfrist er den 17. august, men vi kigger løbende ansøgningerne igennem, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at afholde 1. jobsamtale den 25. august 2025.
Vi ønsker at være en ordentlig arbejdsplads, og vi opfordrer alle, uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger. Vi glæder os meget til at høre fra dig!