Nyt job efter som­mer­fe­ri­en? Forsk­nings­le­der søges til Center for Sundhed


Vil du stå i spidsen for praksisnær sundhedsforskning på Sjælland? Og vil du være med til at udvikle professionsmasteruddannelse? Så får du med denne stilling en unik mulighed for at være med helt fra begyndelsen: Vi har netop samlet alle sundhedsfaglige forskningsaktiviteter i ét center og skabt et solidt fundament for et stærkt, samlet forskningsområde, som skal være med til at danne grundlag for kommende professionsmaster.

Vi søger en faglig stærk og visionær leder, der kan opbygge og forme forskningsindsatsen – i tæt samarbejde med centerets docenter, medarbejdere og ledelse.

Center for Sundhed varetager grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsopgaver inden for det sundhedsfaglige område. Fagcenteret har godt 140 fagligt stærke og engagerede medarbejdere fordelt på fem campusser i Region Sjælland. Cirka 35 af disse medarbejdere har forskning som deres kerneopgave.

Vi bedriver praksisnær og anvendelsesorienteret forskning i tæt samarbejde med praksis, som bidrager til udvikling af professionerne og regionen. Som forskningsleder vil du – i tæt samspil med centerets fire docenter – få en central rolle i at styrke og videreudvikle forskningsindsatsen på det sundhedsfaglige område.

Din profil

Stillingen som forskningsleder kræver relevante formelle kvalifikationer samt stærke personlige og ledelsesmæssige kompetencer. Vi forestiller os, at du har:

Forskningserfaring og en stærk interesse for anvendelsesorienteret og praksisnær forskning. Du ønsker aktivt at bidrage til forskningsaktiviteter og samtidig understøtte centerledelsen i arbejdet med at etablere en strategisk, dynamisk og udviklingsorienteret retning for centerets samlede forskning.

Ledelseserfaring, gerne med forskningsledelse. Du forstår at engagere og motivere højt specialiserede medarbejdere. Du har blik for den enkeltes potentiale og interesser og du kan skabe balance mellem medarbejdernes udvikling og Absalons strategiske behov. Du sætter retning, træffer beslutninger og værdsætter gode, tillidsfulde relationer.

Dokumenteret erfaring med fundraising, solidt kendskab og netværk til fonde og samarbejdspartnere inden for sundhedsområdet. Desuden er det et plus, men ikke et krav, at du har sektorkendskab.

Herudover forventer vi, at du:

  • har en relevant ph.d. inden for det sundhedsfaglige område
  • er analytisk og strategisk og formår at omsætte det i forsknings- og ledelseskommunikation
  • trives i en stor organisation med mange snitflader og samarbejdspartnere

Dine arbejdsopgaver

Som forskningsleder har du den overordnede ledelsesopgave med at sætte retning, bidrage til at videreudvikle og styrke forskningsindsatsen, sikre drift og fremdrift i hjemtagne projekter, understøtte ansøgningsarbejde samt sikre et kontinuerligt højt publikationsniveau.

Dine primære opgaver bliver:

Personaleledelse
Du har ledelsesansvar for en medarbejdergruppe, der har forskning og udvikling som deres primære opgave. Du skal sikre engagement, tydelige mål og en samarbejdskultur præget af overblik, gensidig respekt og trivsel.

Driftsopgaver
Du har det økonomiske ansvar for forsknings- og udviklingsområdet i centeret, herunder måltal for ekstern finansiering og publikationer. I samarbejde med centerledelsen og docenterne arbejder du strategisk med ressourceallokering som bidrager til balance og sammenhæng mellem forsknings- og udviklingsopgaver og centerets øvrige kerneopgaver.

Faglig ledelse
Du bidrager til opbygningen af stærke, profilerede forskningsmiljøer og understøtter docenterne i deres faglige ledelsesopgave.

Udvikling af professionsmaster i sundhed
Du vil have en central rolle i at understøtte opstarten og udviklingen af den nye sundhedsfaglige professionsmaster, der forventes udbudt fra 2028. Denne masteruddannelse skal styrke koblingen mellem forskning, uddannelse og praksis inden for sundhedsområdet.

Dine kolleger

Du bliver en del af et nyt fagcenter og en centerledelse bestående af otte uddannelsesledere og en centerchef. Vi arbejder tæt sammen for at skabe et stærkt og samlet sundhedsområde på Professionshøjskolen Absalon.

Derudover indgår du i et forskningsforankret netværk med forskningschef, forskningsledere og docenter på tværs af fagcentre, hvor vi sammen udvikler Absalons samlede forskningsindsats.

Center for Sundhed består af seks grunduddannelser: ergoterapeut, ernæring og sundhed, fysioterapeut, jordemoder, sundhedsadministrativ koordinator og sygeplejerske – med udbud i Holbæk, Roskilde, Næstved, Slagelse og Nykøbing Falster.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (medst. nr. 101-25)
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder den 1. november 2025 eller snarest derefter. Ansættelsessted Slagelse el. Roskilde eller andet efter nærmere aftale.
  • Den årlige løn vil være mellem 675.000 – 700.000 kr. Hertil kommer et pensionsbidrag på 18,97%.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Centerchef Berit Hvalsøe på 7248 2599 eller mail bhv@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Ansøg” nederst på denne side senest den 22. august 2025.
  • Vi forventer at afholde 1. samtale tirsdag den 2. september, og 2. samtale fredag den 12. september 2025.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.


Om Absalon

Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Gem job

Professionshøjskolen Absalon

Arbejdssted

Roskilde eller Slagelse

Vigtige datoer

Indrykket:
7. juli 2025
Ansøgningsfrist:
22. august 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid