Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Økonomichef – med udsigt til Limfjorden og mulighed for at sætte retning
Er du en erfaren økonom med blik for både drift og udvikling og motiveres du af at have ansvar, indflydelse og faglig frihed? Trives du i en mindre organisation med korte beslutningsveje, høj troværdighed og stærke værdier? Så er du måske vores nye økonomichef.
Vores verden: Ejendomme i hjertet af Aalborg
City-Ejendomme Aalborg har siden 1991 været en aktiv og synlig aktør i Aalborgs midtby. Vi ejer, udvikler og udlejer ejendomme med respekt for byens sjæl og historiske udtryk og med en ambition om at bidrage til et levende, æstetisk og velfungerende bybillede. Virksomheden ejes af Hans Andersen og drives med et team af dygtige og engagerede medarbejdere. Læs mere på www.cityejendomme.dk.
Om stillingen
Som økonomichef får du ansvaret for virksomhedens samlede økonomifunktion fra bogholderi og regnskab til sparring om investeringer, rentestrategier og strukturvalg. Du bliver en tæt samarbejdspartner for ejeren og får en central rolle i at sikre det økonomiske fundament og skabe gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være:
- Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
- Budgettering og forecast – inkl. investeringsbudgetter
- Likviditetsstyring og opfølgning
- Udvikling af rentestrategier og samarbejde med bank
- Kontakt til revisor, advokat og forsikringsselskaber
- Optimering af regnskabs- og rapporteringsprocesser
- Sparring omkring skatteforhold og virksomhedsordning (VSO)
- Mulighed for ledelsesansvar – afhængig af erfaring og ønsker – for vores 2 bogholdere og administration
Hvem er du?
Du er formentlig uddannet revisor eller har en anden stærk økonomisk baggrund og har erfaring fra ejendomsbranchen eller en beslægtet sektor.
Du evner både at dykke ned i detaljerne og fastholde det strategiske overblik.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du har lyst til at tage medansvar for både daglig drift og strategiske overvejelser.
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 5-10 års erfaring med regnskab og økonomistyring
- Har erfaring med ejendomsinvesteringer, finansiering og måske erfaring med VSO
- Er forretningsorienteret og god til at formidle økonomiske pointer
- Trives i en rolle med stort ansvar og tæt samarbejde med ejer
- Er en god kollega, der bidrager til vores uformelle, tillidsfulde kultur
Det tilbyder vi
- En attraktiv og afvekslende stilling med stor indflydelse
- En flad organisationsstruktur med kort vej til beslutninger
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En virksomhed med gode værdier, høj faglighed og uformel omgangstone
- En hverdag i skønne omgivelser direkte ved Limfjorden
Vi lægger vægt på det gode match
Hos os handler det ikke kun om, hvad du kan, men også om, hvem du er. Vi tror på, at det bedste samarbejde opstår, når personlighed, kemi og værdier spiller sammen. Derfor prioriterer vi det rigtige match højt og glæder os til at lære dig at kende.
Interesseret?
Send ansøgning og CV via linket "Ansøg". Har du spørgsmål, kontakt gerne ejer og direktør Hans Andersen på telefonnummer 4050 0022. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når den rette profil findes.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.