Ad­mi­ni­stre­ren­de direktør til Dansk Jour­na­list­for­bund – Medier & Kom­mu­ni­ka­tion

På vegne af vores klient, Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ), søger vi en passioneret og visionær administrerende direktør til at stå i spidsen for en fagforening, der værner om et oplyst samfund og sikrer et trygt arbejdsliv for medlemmerne. DJ har siden 1961 organiseret fagfolk i medie- og kommunikationsbranchen. I dag gælder det blandt andet journalister, kommunikatører, fotografer, grafikere, tv-folk, tegnere og influenter.

Om stillingen

I denne unikke stilling får du mulighed for at lede DJ gennem en spændende transformationsperiode, hvor du vil bidrage til udvikling og vækst, der kan styrke DJ’s fremtidige position. Du vil navigere i et komplekst landskab af interessenter med forskellige behov, og din evne til at finde balancerede løsninger vil være afgørende. Stillingen kræver en evne til at kommunikere klart og til at skabe dialog og samarbejde, der fremmer organisationens mål.

Personaleleder for 80 medarbejdere

Organisationen har en formålsdrevet kultur. Du får mulighed for at lede 80 engagerede og specialiserede medarbejdere, herunder en ledergruppe med 5 kompetente ledere. I organisationen er der en stærk vilje til at kæmpe for medlemmerne, hvis arbejdsliv udvikler sig i takt med, at medie- og kommunikationsbranchen gennemgår hastige forandringer i disse år. Det kræver, at DJ’s organisation også er i stand til at udvikle sig, så de i endnu højere grad opleves som relevante for nuværende og potentielle medlemmer.

Vores ønsker til dig

Vi søger en demokratisk leder med høj selvindsigt, der er bevidst om egne værdier. Du har en solid forståelse af egne styrker og svagheder. Du formår at tilpasse din ledelsesstil ved at inkludere medarbejderne gennem delegation og instruktion. Oven i dette kan du prioritere opgaver, således at der kan arbejdes fokuseret mod politisk besluttede mål. Det er vigtigt, at du formår at motivere både medarbejdere og ledere i dette arbejde.

Som direktør bliver du bindeleddet mellem den politiske ledelse, hovedbestyrelsen, lederne og medarbejderne. Når politiske beslutninger skal omsættes til konkrete arbejdsopgaver i organisationen, skal du sørge for, at både medarbejdere og politisk valgte medlemmer inddrages undervejs.

DJ´s organisation består af højt specialiserede mennesker. De fleste medarbejdere har mange års erfaring i DJ og vil også i branchen være blandt de førende på deres respektive områder. Du formår at skabe tillid, engagement og ansvarsfølelse – både i ledergruppen og blandt medarbejderne. Du har fokus på konsensus og orienterer hellere en gang for meget end en gang for lidt, når store og små forandringer skal implementeres.

Er du den rette til denne unikke rolle?

Medie- og kommunikationsbranchen udvikler sig hastigt i disse år. Det påvirker DJ´s medlemmer, der har brug for en fagforening, som både kan rådgive og forhandle, og som kan være medskaber af nye faglige netværk og fællesskaber, der imødekommer udviklingen.

DJ tilbyder en karrieremulighed med gode forhold og udviklingsmuligheder, hvor der stilles følgende krav og forventninger til den ønskede lederprofil:

Du er relationsskabende og socialt anlagt med en medierende tilgang, præget af en dyb emotionel forståelse.

Som visionær og initiativrig tager du ansvar og stræber efter at skabe resultater.

Med en strategisk styrke har du et klart overblik over situationen og arbejder grundigt og velreflekteret, altid handlingsorienteret med en veludviklet situationsfornemmelse.

Målrettet og fællesskabsorienteret er du dygtig til at delegere opgaver og følge op på dem.

Som formidler besidder du stærke kommunikative evner, der gør dig inddragende og engagerende i interaktioner.

Med en personlig og faglig udviklingsorienteret tilgang skaber du engagement og opnår følgeskab blandt dem, du arbejder med.

Forventninger til uddannelse og erfaring:

Ideel uddannelse:

  • Akademisk uddannet indenfor kommunikation, journalistik, samfundsvidenskab, jura, økonomi og virksomhedsledelse, offentlig administration eller andet relevant.
  • Lederuddannet på masterniveau eller lignende.

Ideel erfaring, faglig viden og indsigt:

  • Dokumenteret erfaring med forandringsledelse og med ledelse af flere specialiserede fagligheder.
  • God forretningsforståelse og evne til at bidrage til forretningsudvikling.
  • Viden om interesse- branche- eller foreningsarbejde.
  • Interessenthåndtering og erfaring fra politisk styrede organisationer.
  • Administrativ erfaring og organisatorisk velfundering.

Vi vil meget gerne høre fra dig

Hvis du er klar til at tage udfordringen op og sikre, at DJ fortsætter med at være en stærk aktør for deres medlemmer, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansøgningsfristen for denne stilling er søndag den 24. august 2025.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge.

Ansættelsesprocessen er tilrettelagt sådan, at der mellem første og anden samtale for udvalgte kandidater vil blive gennemført persontests, ledervurderinger og referenceinterviews. Kandidater, der avancerer til anden samtale, vil modtage en case-opgave i forbindelse med et assessment center-forløb.

GA EXECUTIVE assisterer Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation med rekrutteringen af den adm. direktør.

Har du spørgsmål og søger mere viden, kan du kontakte managing partner Claus Lunde på 4043 8500 eller her.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at finde den rette kandidat, der kan føre Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation ind i en ny og spændende fase.

Gem job

Dansk Journalistforbund

Arbejdssted

København K

Vigtige datoer

Indrykket:
8. august 2025
Ansøgningsfrist:
24. august 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid