Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Lager- og Logistikchef til reservedelsafdeling
Er du en erfaren leder med stærke kompetencer indenfor logistik og reservedele – og har du lyst til at sætte retningen for en nøgleafdeling i SAMSON Agrolize?
Vi søger en engageret og struktureret Lager- og Logistikchef, som vil stå i spidsen for vores reservedelslager, der supporterer både produktion, service og salg. Du får ansvaret for en afdeling med ca. 10 medarbejdere og bliver en vigtig spiller i vores videre vækst.
Dine ansvarsområder og opgaver:
Som Lager- og Logistikchef får du det overordnede ansvar for driften og optimeringen af området for reservedele. Du skal sikre en effektiv og struktureret indkøbsstruktur i tæt samarbejde med leverandører og have fokus på at opnå og opretholde et højt serviceniveau, målt på relevante KPI’er. Optimering af lageret og behovsafstemt disponering indgår som en naturlig del af dine opgaver, ligesom du udvikler og implementerer politikker og strukturer, der skal sikre høj kundetilfredshed.
Du vil støtte marketing med input og initiativer, der kan føre til mersalg, og repræsentere virksomheden på messer og udstillinger. I travle perioder deltager du aktivt i de daglige opgaver. Endelig fungerer du som sparringspartner og yder vejledning til søsterselskabet i Sverige.
Vi forventer, at du har:
- Dokumenteret erfaring med personaleledelse og stærke samarbejdsevner
- Fokus på kunden og lyst til at udvikle lager- og logistikafdelingen til en endnu bedre forretning
- Stærke IT-kompetencer, især i Office-pakken
- Erfaring med ERP-systemer – gerne NAVISION
- Du har uddannelse og erfaring indenfor logistik og reservedele
Personlige egenskaber:
Du er en udadvendt og smilende leder med et højt drive, der trives med struktur og orden i hverdagen. Din ledelsesstil er både motiverende og tydelig, og du formår at engagere dit team gennem klare prioriteringer og et velorganiseret arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- En nøgleposition i en dynamisk virksomhed
- Budget- og ledelsesansvar
- Fleksible arbejdsforhold med rejseaktivitet og weekendarbejde i perioder
- Mulighed for at sætte retning og præge udviklingen i afdelingen
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning via ”Ansøg”-knappen allerede i dag og bliv en del af en spændende organisation. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Villum Henneberg CEO på telefon 2260 7011 eller mail cvhe@samson-agrolize.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samson Agrolize A/S blev stiftet i 2016, men vores rødder går langt tilbage. I dag er vi
eneforhandler af Samson og Pichon i Danmark og Sverige. I Sverige håndteres forhandlingen af vores søsterselskab, Samson Agrolize AB.
Med vores dybe ekspertise og mange års erfaring kender ingen vores produkter bedre end os. Vi stræber efter at blive anerkendt som en virksomhed med dygtige medarbejdere og specialiseret viden inden for vores arbejdsområder – en anerkendelse, vi skal gøre os fortjent til hver dag.
Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor du trives og udvikler dig sammen med os – vi kalder det ”Growing Together”.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.