Leder til Miljø og Klima

Hos Stibo Complete søger vi en ingeniør – eller medarbejder med tilsvarende baggrund – der kan tage ansvaret for at lede, koordinere og implementere vores miljø- og klimastrategi i det daglige.


Stibo Complete er et af de største og mest innovative trykkerier i Europa med hovedkvarter i Horsens. Vi har produktion flere steder i Danmark, Sverige og Tyskland og har gennem årtier været frontløber på miljø- og klimaområdet i den grafiske branche. Vi er blandt de få trykkerier i Europa, der kan bryste sig af at have haft certificeringer som ISO 14001, Svanemærket, EU-Blom- sten, FSC, PEFC og ClimateCalc gennem rigtig mange år.

Om stillingen

Som vores chef inden for miljø og klima får du en central rolle i at sikre, at vores arbejde med miljø og klima fungerer optimalt i hverdagen. Din opgave bliver at styre og koordinere de dag- lige aktiviteter inden for ISO 14001, miljømærkning, FSC/PEFC, klima, kemihåndtering og miljø- godkendelser samt anden miljølovgivning, samtidig med at du bidrager til den løbende udvikling af vores strategiske indsats på området.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • I samarbejde med den kvalitetsansvarlige at sikre drift og udvikling af miljø- og kvalitetsledelsessystemet, der er multisite-certificeret efter ISO 14001 og ISO 9001.
  • Sikre, at virksomhedens øvrige miljøcertificeringer opretholdes og udvikles, herunder Svanemærket, FSC og PEFC, samt at vi lever op til vores lovmæssige forpligtelser.
  • Have ansvar for drift, vedligeholdelse og implementering af miljø- og klimainitiativer for vores danske og svenske sites samt samarbejde med kolleger Tyskland.
  • Samarbejde med myndigheder, miljømærkeorganisationer og brancheforeninger både nationalt og internationalt.
  • Udarbejde miljøregnskaber og deltage ved udarbejdelse af vores årlige ESG-rapportering sammen med koncernens øvrige selskaber.
  • Bidrage til udvikling af mere bæredygtige løsninger i produktion og drift.
  • Udføre analyser og rapportering af miljøpåvirkning og energiforbrug samt udvikle mål og handlingsplaner for løbende forbedringer.
  • Arbejde tæt sammen med ledelsen og øvrige afdelinger for at sikre, at bæredygtighed er integreret i alle forretningsprocesser.

Du har

  • Uddannelse som ingeniør eller anden relevant teknisk uddannelse, gerne med 5-10 års erfaring inden for miljø og klima og gerne også med kendskab til energiområdet.
  • Erfaring med miljøledelse, miljømærkning, sporbarhedssystemer, energi/klima eller miljø- teknisk arbejde.
  • Evnen til at arbejde systematisk og struktureret med en praktisk og løsningsorienteret tilgang.
  • Erfaring med at lede og implementere projekter samt en hands-on tilgang til opgaverne.
  • Gode kommunikative evner på både dansk og engelsk samt erfaring med internationalt samarbejde.

Vi tilbyder dig

  • En spændende og udfordrende lederrolle i en international og innovativ virksomhed.
  • Muligheden for at styrke og videreudvikle en af de mest bæredygtige og klimavenlige trykkerivirksomheder i Europa.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kolleger både internt og eksternt, herunder samarbejde med myndigheder og brancheorganisationer.
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på værdier som bæredygtighed, innovation og teamwork.
  • En onboarding-proces, hvor du får en grundig introduktion til både den grafiske branches miljø- og klimaforhold samt faglig sparring og videreuddannelse inden for områder, hvor du eventuelt mangler erfaring.

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere, så glæder vi os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist

15. september 2025 – Vi behandler løbende ansøgninger og gennemfører interview, så send os gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.

Kontakt

CEO, Søren Henriksen
Mail: shen@stibo.com
Mobil: 22776544

Save job

Stibo Complete A/S

Workplace

Horsens

Important dates

Published:
19 August 2025
Application deadline:
15 September 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time