Direktør

Ønsker du et arbejdsliv med friluftsliv og frivillighed som omdrejningspunkt? Er du en tillidsvækkende personaleleder? Og kan du skabe resultater gennem samarbejde? Så er du måske vores nye direktør.

Friluftsrådet søger en direktør, der kan se både mening og muligheder i vores formål: at fremme og udvikle friluftslivet i Danmark og at arbejde for, at friluftslivet er bæredygtigt og foregår i en rig og varieret natur. Friluftsrådet står et spændende sted i sin udvikling. Vi er en stærk paraplyorganisation med over 80 medlemsorganisationer, et solidt fundament og en bred kontaktflade til både civilsamfund, myndigheder og fonde. Samtidig er der behov for at konsolidere og videreudvikle Friluftsrådets rolle som en markant aktør i det frilufts- og naturpolitiske landskab.

Som vores nye direktør får du mulighed for at sætte retning og skabe resultater – både på den strategiske klinge og i det nære og tillidsbårne samarbejde med bestyrelse, medlems­organisationer, frivillige og medarbejdere. Du får samtidig en væsentlig opgave i det landsdækkende arbejde med at styrke samarbejdet med de lokale friluftsråd og frivillige.

Derfor skal du være en relationsstærk og empatisk leder med dokumenteret personale­ledelseserfaring. Du skal have politisk indsigt og forståelse, være god til at netværke og kunne repræsentere Friluftsrådet over for regering, Folketing, kommuner og samarbejdspartnere. Og så skal du være en skarp og proaktiv sparringspartner for bestyrelsen og have blik for partnerskaber og finansieringsmuligheder – herunder kendskab til fondslandskabet.

Du får et varieret arbejdsliv i en kompleks paraplyorganisation med stor forskellighed i medlemsorganisationernes aktiviteter og udfordringer. Du bliver omgivet af engagerede medarbejdere og samarbejdspartnere, og sammen præger og udvikler I nogle af de væsentligste dagsordener lige nu: fællesskab, trivsel, natur og bæredygtighed.

Læs mere om jobbet og de ønskede kvalifikationer i job- og personprofilen (pdf), hvor du også finder mere information om Friluftsrådet og ansættelsesprocessen.

Ansøgningsfristen er den 14. september 2025. Du søger stillingen via ansøgningsknappen.

Gem job

Genitor ApS søger for Friluftsrådet

Arbejdssted

København SV

Vigtige datoer

Indrykket:
19. august 2025
Ansøgningsfrist:
14. september 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid