Service- og Værk­steds­chef

Vil du stå i spidsen for to moderne værksteder beliggende i Taastrup og Aalborg, og være med til at udvikle ZF Aftermarket i Danmark?


Hos ZF får du en nøglerolle i en global teknologikoncern – med base i Taastrup får du ansvar for ledelse, strategi og drift af vores værksteder.

Om ZF og Aftermarket

ZF er en af verdens største teknologikoncerner inden for mobilitet og leverer systemer til drivlinje, chassis og sikkerhed. Med mere end 160.000 medarbejdere globalt er vi til stede i 41 lande.

I ZF Aftermarket sikrer vi, at køretøjer og maskiner yder deres bedste gennem hele livscyklussen. Vores løsninger dækker reservedele, reparation, teknisk support og digital service – og vi servicerer alt fra marine og rail til entreprenørmaskiner, busser og lastbiler.

I Danmark driver vi to moderne værksteder, hvor vi reparerer og servicerer transmissioner og tilhørende komponenter. Vores mål er at kombinere teknisk ekspertise, høj kvalitet og kundeservice i absolut topklasse.

Dine ansvarsområder

  • Overordnet ledelse af ZF Danmarks værksteder i Taastrup og Aalborg, herunder værkstedspersonalet på begge lokationer
  • Styring af tekniske servicefunktioner – både interne og eksterne
  • Budgetlægning og økonomiansvar for værkstedsdriften
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere samt træning af kunder i brug af ZF-komponenter
  • Forhandling af kontrakter med kunder og leverandører
  • Ansvarlig for garanti- og reklamationsafvikling
  • Sikre, at lovmæssige og koncernkrav overholdes i værkstedernes drift
  • Indgå i ZF Danmarks ledergruppe
  • Medvirke aktivt i udvikling og gennemførelse af både den danske og den globale strategi

Din profil

  • Dokumenteret ledererfaring fra værkstedsdrift eller tekniske servicefunktioner
  • Teknisk indsigt i tunge køretøjer, entreprenørmaskiner, marine eller rail
  • Evne til at lede, motivere og udvikle medarbejdere
  • Økonomisk forståelse og erfaring med budgetansvar
  • Struktureret, resultatorienteret og med øje for kvalitet og kundetilfredshed
  • Vant til at arbejde i en international koncern
  • Flydende i dansk og engelsk (skrift og tale)
  • Kørekort B

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer
  • En central lederrolle i en global koncern med stærk lokal tilstedeværelse
  • Mulighed for at præge udviklingen af ZF Aftermarket i Danmark
  • Stor handlefrihed under ansvar
  • Kompetente og engagerede kolleger
  • Et internationalt professionelt miljø
  • Faglig udvikling gennem ZF’s internationale netværk
  • Adgang til privat sundhedsordning
  • Adgang til fuldtids ulykkesforsikring
Gem job

ZF Danmark ApS

Arbejdssted

Taastrup

Vigtige datoer

Indrykket:
26. august 2025
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid