Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
To afdelingschefer
Mødrehjælpen er en organisation i positiv udvikling med vækst og en ny strategi på vej, hvor fokus bl.a. er på positionering, alliancer og eksterne partnerskaber.
Nu søger Mødrehjælpen to nye afdelingschefer: en chef for Kommunikation og Fundraising samt en chef for Politik og Presse.
Begge chefer skal stå i spidsen for nyetablerede afdelinger som følge af ønsket om tydeligere politisk indflydelse, sikring af organisationens gennemslagskraft og større indtjening.
Som chef for Kommunikation og Fundraising bliver du chef for en afdeling med 23 medarbejdere og tre teamledere. Mødrehjælpens økonomi er afhængig af bidrag fra private, fonde og erhvervsliv – som chef for afdelingen får du ansvaret for at skabe retning og sammenhæng i Mødrehjælpens branding og markedsføring, interne og eksterne kommunikationsindsatser samt fundraisingindsatser.
Som chef for Politik og Presse bliver du chef for seks medarbejdere og en student med fagligheder inden for politik, analyse og presse. Afdelingen skal sikre Mødrehjælpens politiske interessevaretagelse gennem bl.a. pressen og egne analyser.
Begge chefer refererer til direktøren og bliver del af den samlede chefgruppe i Mødrehjælpen. Chefgruppen på i alt seks afdelingschefer mødes en-to gange om måneden med fokus på strategi, tværgående ledelse og organisation.
Om dig
Uanset stillingen skal du være dygtig til forandringsledelse og til at omsætte strategi til forandring.
- Du har en samarbejdsorienteret tilgang og er nysgerrig på andres perspektiver, og du bruger dialogen som redskab.
- Du har gennemslagskraft og tydelig autoritet – både i beslutningsprocesser og i ledelsesmæssige sammenhænge.
- Og så er du ikke mindst en empatisk person, der formår at skabe tillid og lede med menneskelig indsigt og respekt.
Vi forventer for begge stillinger tiltrædelse den 1. december 2025.
Ansøgningsfristen er den 25. september 2025.
Ansættelsesproces
Ansættelsesudvalget mødes den 30. september og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, så hører du fra os umiddelbart herefter.
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles den 2. oktober (chef for Politik og Presse) og 3. oktober (chef for Kommunikation og Fundraising), og anden samtalerunde afvikles den 27. oktober (chef for Politik og Presse) og 28. oktober (chef for Kommunikation og Fundraising).
Mellem de to samtalerunder gennemfører Genitor et testforløb og indhenter referencer.
Yderligere information
Læs meget mere om Mødrehjælpen og stillingerne i en udvidet job- og personprofil (pdf).
Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen på nth@moedrehjaelpen.dk eller konsulent i Genitor Laura Ellemann-Jensen på tlf. 2712 0274.
Hvis du ønsker en drøftelse af dine muligheder i jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte Genitors konsulent. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg stillingen som chef for Kommunikation og Fundraising her:
https://genitor.career.emply.com/apply/chef-for-kommunikation-og-fundraising/6m4f5w
Søg stillingen som chef for Politik og Presse her:
https://genitor.career.emply.com/apply/chef-for-politik-og-presse/hqx69d