Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på StepStone vil fungere korrekt.
Administrativ leder til Børne- og ungehjemmet Skillevejen
Har du blik for struktur, økonomisk overblik og en anerkendende tilgang til samarbejde – og samtidig hjerte og visioner for en udsat målgruppe, der har brug for noget helt særligt? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om Skillevejen
Børne- og Ungehjemmet Skillevejen er et nyere socialpædagogisk opholdssted, smukt beliggende i naturskønne omgivelser i Gåser, Nordjylland – kun 30 km fra Aalborg. Vi er godkendt til ambulant stofmisbrugsbehandling efter §101 og tilbyder døgnbehandling til unge i alderen 10–18 år med komplekse sociale udfordringer. Vi har plads til syv unge og arbejder ud fra individuelle udviklingsplaner, hvor medbestemmelse, relationer og anerkendelse er centrale værdier.
Om stillingen
Som administrativ leder får du en nøglefunktion i både den daglige drift og den strategiske udvikling af Skillevejen. Du bliver ansvarlig for at repræsentere og videreudvikle tilbuddet, så det både lever op til gældende krav og samtidig er bæredygtigt og relevant for fremtidens unge.
Du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den pædagogiske leder – med fokus på struktur, kvalitet og sammenhæng i en omskiftelig hverdag.
Dine ansvarsområder
- Administrativ ledelse af Skillevejen
- Økonomistyring og budget i samarbejde med revisor og bestyrelsesformand
- Personaleadministration og HR
- Journalisering og håndtering af digital/sikker post
- Dokumentation og kvalitetssikring
- Vedligeholdelse af Tilbudsportalen
- Samarbejde med Socialtilsynet
- Dagligt samarbejde med pædagogisk leder, bestyrelse, medarbejdere og eksterne partnere
- Bidrage til en tydelig fælles kultur og refleksiv praksis
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant faglig og ledelsesmæssig uddannelse
- Har erfaring med ledelse, drift og samarbejde med Socialtilsynet
- Er struktureret, processtærk og god til at skabe overblik
- Har dokumenteret erfaring med at navigere i komplekse følelsesmæssige miljøer
- Kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
- Er ansvarsbevidst, selvstændig og initiativrig
- Formår at balancere tydelig ledelse med lyttende sparring
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer pr. uge
- En central rolle i husets daglige drift og udvikling
- Tæt samarbejde med en ambitiøs pædagogisk leder og en professionel bestyrelse
- Stor indflydelse på organisationens kultur og retning
- Et engageret og fagligt stærkt medarbejderteam
- En arbejdsplads med høje faglige ambitioner og et solidt værdigrundlag
- Løbende supervision, faglig sparring og relevant efteruddannelse
- En alsidig hverdag, hvor aften- og weekendarbejde kan forekomme
Løn og ansættelse
- Tiltrædelse: 1. november 2025 eller snarest derefter
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
- Ansøgningsfrist: Mandag d. 13. oktober 2025 kl. 13:13
- Samtaler afholdes: Onsdag d. 15. oktober og fredag d. 17. oktober
- Referencer indhentes ved udvælgelse til samtale
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Vibeka Perinpam, pædagogisk leder, tlf. 93 30 33 05
- Klaus Rasmussen, bestyrelsesformand, tlf. 25 77 11 78
Send din ansøgning og CV til info@skillevejen.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at møde en ny leder, der vil være med til at gøre en forskel for nogle af de unge, der har allermest brug for det.