Ad­mi­ni­stre­ren­de direktør


Administrerende direktør til Lyngby-Taarbæk Forsyning – hvor stærke resultater bygger på stærk kultur


Vores nye adm. direktør skal lykkes med at videreudvikle vores lokale forsyningsselskab, der leverer rent drikkevand samt håndterer spildevand og affald for alle borgerne i Lyngby-Taarbæk. Direktøren skal fortsat stå for forretningsudvikling og håndtere projekter og vedligehold i milliardklassen.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi stolte af det ansvar, vi bærer som lokal forsyning. Vi varetager vigtige opgaver, der har stor betydning for borgernes hverdag. Vi sørger for rent drikkevand, håndtering og genanvendelse af affald samt rensning af spildevand til gavn for miljøet. Samtidig arbejder vi med klimatilpasning for at ruste kommunen til fremtidens udfordringer. Vi ved, at vores indsats gør en forskel. Både nu, hvor vi får hverdagens tandhjul til at dreje rundt, og i fremtiden, hvor vi bidrager til løsninger på nogle af de udfordringer, klimaforandringerne stiller os over for. Vores mål er at sikre høj forsyningssikkerhed og reducere miljøpåvirkninger til den lavest mulige pris.

En vigtig forudsætning for vores succes er den kultur, vi sammen har udviklet. Den binder os sammen som organisation, skaber engagement og høj arbejdsglæde – og giver plads til at alle kan tage medansvar og bidrage til den fælles retning. Du skal kunne skabe rammer, hvor alle både tør tage ansvaret på sig og føler sig trygge ved at dele perspektiver og udfordre vante måder at gøre tingene på. Det er afgørende, at den nye direktør bliver en aktiv del af denne kultur, ser sig selv som en del af den og bidrager til dens udvikling

Lyngby-Taarbæk Forsyning søger en ny adm. direktør, der kan drive en teknisk projektstærk organisation og samtidig sætte en tydelig strategisk og forretningsorienteret retning for selskabet. En direktør, der i tæt samspil med bestyrelsen kan levere på alle de bundlinjer, der forventes af en moderne, drifts- og fremtidssikret multiforsyning. Den administrerende direktør skal indgå i tæt samspil med en kompetent direktion og ledergruppe og have ansvar for en virksomhed med cirka 95 ansatte fordelt på administration, vandværk, renseanlæg og genbrugsstation.

Stillingen er for dig, der er ambitiøs, visionær og arbejder strategisk med afsæt i en stærk forretningsforståelse. For dig, som har lyst til at stå i spidsen for en fagligt kompetent og ledelsesmæssigt solidt forankret virksomhed – og som kan sikre, at vi også i fremtiden leverer kritisk infrastruktur gennem både tekniske løsninger og en stærk kultur.
Læs mere om Lyngby-Taarbæk Forsyning og stillingen som adm. direktør i job- og personprofilen.

Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Dorthe la Cour på tlf. 4014 6363 eller associeret partner i Genitor Mia Hvilshøj på tlf. 2245 1576 eller mihv@genitor.dk for at høre mere.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2025 kl. 10.00.


Gem job

Genitor ApS søger for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

Arbejdssted

Kongens Lyngby

Vigtige datoer

Indrykket:
8. september 2025
Ansøgningsfrist:
1. oktober 2025 kl. 10:00

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid