Pro­jektleder til Ser­viceaf­delin­gen


Har du mod på nye udfordringer? Så har du nu muligheden for et job med stor selvstændighed i en virksomhed med stærke værdier, hvor trivsel, arbejdsmoral og gode arbejdsforhold vægtes højt.

Som projektleder i Jakons serviceafdeling bliver du en del af et erfarent team i en velfunderet og jordnær tømrer- og snedkervirksomhed med en flad organisationsstruktur og mere end 40 års erfaring. Der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Din rolle som projektleder i serviceafdelingen

Vi søger en projektleder, som har erfaring med at tage et projekt gennem alle byggeriets faser – lige fra kontraktindgåelse til aflevering. I serviceafdelingen servicerer vi en eksisterende god og interessant kundeportefølje, hvor sagerne som regel ikke overstiger 5-7 mio. kr. Vi arbejder primært for professionelle bygherrer, og p.t. er vi 31 mand fordelt på kontor, svende og lærlinge.

Dit ansættelsessted bliver på vores kontor i Ballerup, hvorfra du dagligt varetager dine opgaver i form af byggepladsbesøg, byggemøder mv.

Med reference til afdelingschefen og i samarbejde med det øvrige team vil dine primære opgaver indbefatte:

  • Udarbejdelse af tilbud og kalkulationer
  • Ansvar for planlægning og tidsstyring af byggeopgaver
  • Kommunikation og samarbejde med bygherrer, underentreprenører og andre eksterne samarbejdspartnere
  • Servicering og rådgivning af kunder
  • Ledelse af medarbejdere
  • Økonomistyring, budgetter, rapportering m.v.

Din profil

  • Du er uddannet tømrer/snedker med god håndværksmæssig erfaring, samt erfaring som byggeleder med styring af byggeprojekter. Er du uddannet bygningskonstruktør eller anden relevant faglig uddannelse, er dette et plus.
  • Som projektleder er god dialog med kollegaer, medarbejdere, kunder og eksterne interessenter en vigtig del af jobbet. Derfor skal du kunne trives i en udadvendt rolle og ikke mindst være imødekommende og serviceminded, da du repræsenterer virksomheden.
  • Du forstår værdien af et fællesskab, og du er jordnær og hviler i dig selv.
  • Du er analytisk og kan hurtigt overskue tekniske tegninger, beskrivelser og forstår bygningsjura.
  • Du har en god IT-forståelse, herunder Word, Excel og Outlook.
  • Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder

  • Et spændende, selvstændigt og afvekslende job
  • Ansvar og beslutningsmyndighed i en flad organisation med korte beslutningsveje
  • Gage efter kvalifikationer samt pension og sundhedssikring
  • Løbende efteruddannelse – Jakon A/S er på forkant med udviklingen i byggebranchen, og det er vigtigt for os, at vores medarbejdere er blandt de dygtigste i branchen.

Er du vores nye kollega?

Så søg jobbet via 'Ansøg'-knappen nederst. Skulle du have yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annika på tlf. 60 93 07 43.


Om Jakon
Jakon er en moderne entreprisevirksomhed med gode udviklingsmuligheder og en stærk virksomhedskultur, hvilket afspejles i en generel høj anciennitet blandt medarbejderne i virksomheden. Vi bygger på gode og lange håndværksmæssige traditioner, som vi kombinerer med moderne ledelsesprincipper, professionel byggestyring og den bedste medarbejderstab i branchen. Vi tror på, at en flad struktur og uddelegering af beslutningskompetencen skaber de bedste resultater.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Save job

Jakon A/S

Workplace

Ballerup

Important dates

Published:
9 September 2025
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time

Jobs at the company