Vi­ce­direk­tør til Statens It


Vi udvider direktionen og søger derfor en vicedirektør, som med indsigt, udsyn og stor faglighed kan tage del i det overordnede ledelsesmæssige ansvar i Statens It.

Om stillingen

Mængden af kunder og brugere, organisationens størrelse og den deraf følgende kompleksitet betyder, at vi har behov for at udvide direktionen i Statens It. Direktionen består i forvejen af en direktør og to vicedirektører.

Din hovedopgave bliver at sætte mål og retning for Statens It, og – sammen med dine kollegaer i direktionen – skabe sammenhæng mellem organisationens områder, samtidig med at du omsætter strategiske mål og pejlemærker til praktisk handling.

Statens It er en professionel og kundeorienteret it-driftsorganisation for staten, og som vicedirektør bliver du et knudepunkt i forhold til videreudviklingen af vores overordnede strategi og den løbende understøttelse af, at strategien udleves i overensstemmelse med vores ejeres forventninger og vores kunders behov.

Du formår at etablere gode og tillidsfulde samarbejdsrelationer, både eksternt og internt.

Om dig

Som vicedirektør har du fagligheden i orden. Du forstår kundernes forretningsmæssige behov og kan samtidig se tværgående mønstre og muligheder.

Du er opdateret og nysgerrig på digitalisering, infrastruktur, teknologi og digitale muligheder, og du forstår samtidig at motivere og udvikle vores medarbejdere.

Du forstår at uddelegere ansvar, men du har samtidig en god fornemmelse for, hvornår opgaverne kræver din opmærksomhed.

Du har en god forståelse for opgaverne i statens institutioner og evner løbende at se digitale udviklingsmuligheder.

Vi forventer, at du:

  • har solid ledelseserfaring på strategisk niveau – også som leder for ledere - fra en større it-organisation
  • kan sætte retning og har gennemslagskraft
  • er både personligt og fagligt robust
  • er en erfaren netværksleder og god kommunikator – mundtligt som skriftligt
  • har kendskab til ISO27.001, ISO20.000 og Persondataforordningen
  • kan indgå i og bidrage til tværgående statslige fora.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra den statslige sektor.

Om os

I Statens It leverer vi it-drift og services til 166 statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. I alt servicerer vi over 45.000 brugere på tværs af 25 ministerområder. Vi er ca. 600 medarbejdere på tre lokationer, der arbejder for høj tilfredshed blandt alle vores kunder og brugere gennem stabil drift, høj sikkerhed og pålidelige projekter. Samtidigt arbejder vi for, at vores it-leverancer er så klimavenlige og bæredygtige som muligt. Statens It har hovedkvarter i Ballerup samt afdelinger i Aarhus og Sønderborg.

Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.

Omgangstonen er uformel, og arbejdsmiljøet er præget af høj aktivitet, tillid og fagligt samspil.

Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår

Som vicedirektør refererer du til direktøren for Statens It. Stillingen er klassificeret i lønramme 38. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne, og rammerne i rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Stillingen kan besættes på åremål efter overenskomstvilkår.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Michael Ørnø på e-mail michael.orno@statens-it.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Ansøg” senest den 29. september 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 2. og 3. oktober 2025 og 2. samtaler den 20. og 21. oktober 2025. Til 2. samtalen vil der indgå test. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. december 2025.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.


It-drift i staten

Statens It leverer it-drift til den danske stat og til selvejende uddannelsesinstitutioner – det betyder, at vi hver dag sørger for it-infrastruktur til omkring 45.000 mennesker. Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern.

Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Omgangstonen er uformel, og arbejdsmiljøet er præget af høj aktivitet og fagligt samspil.

Save job

Statens IT

Workplace

Ballerup

Important dates

Published:
15 September 2025
Application deadline:
29 September 2025

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time