Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on StepStone will work correctly.
Senior Group Business Controller
– nøgleposition i international grøn vækstvirksomhed
Central rolle i økonomistyring, supply chain og forretningsoptimering
Til en nyoprettet nøgleposition med direkte reference til CEO søges en Senior Group Business Controller. Du bliver tæt sparringspartner for den øverste ledelse og indgår i virksomhedens koncernledergruppe. Stillingen er oprettet som led i overgangen fra en entreprenant, ejerledet kultur til en mere struktureret, datadrevet organisation. Din hovedopgave bliver at styrke Scanmetals’ økonomistyring, forretningsanalyser og supply chain performance på tværs af lande og enheder.
Med base på hovedkontoret i Slagelse vil du arbejde tæt sammen med økonomiafdelingen i Danmark (CFO og controllere) og med økonomiansvarlige og General Managers i Tyskland, England og Spanien. Der vil være rejsedage i niveauet 20-40 dage pr. år.
Herudover får du bredt samarbejde internt på tværs af funktioner og geografier, inkl. operations/produktion og salg, for at sikre ét samlet overblik over forretningens performance. Der er i udgangspunktet ikke personaleansvar, men du vil lede tværgående processer gennem din faglige autoritet og gode relationer. Bestyrelse og ejere vil også have interesse i dine analyser.
Ansvarsområder
Med afsæt i både klassisk business controlling og forretningsudvikling vil dine vigtigste opgaver bl.a. omfatte:
- Business Partnering: Agere strategisk sparringspartner for CEO og ledelsen. Gennemføre dybdegående økonomiske analyser af forretningen, udarbejde business cases på fremtidige investeringer - både capex og eventuelle opkøb og udarbejde beslutningsoplæg til direktion og bestyrelse.
- Økonomistyring & Controlling: Styrke koncernens finansielle styring ved at udvikle bedre controlling-processer og rapportering. Analysere, hvor og hvordan virksomheden tjener penge
- Supply Chain Performance: Øge gennemsigtigheden i hele værdikæden f.eks. gennem margin- og cost-out analyser
- Processer & BI: Definere og implementere forretningsprocesser, som hviler på valide datagrundlag og analyseværktøjer. Helt konkret skal der etableres en proces for Sales & Operations Planning i tæt samarbejde med den ansvarlige.
- Projektledelse & Forbedringer: Initiere og drive optimeringsprojekter på tværs af organisationen.
- Stakeholder Management: Opbygge stærke relationer til nøgleinteressenter i hele virksomheden.
Som Senior Group Business Controller i Scanmetals får du dermed en usædvanligt bred rolle, der kombinerer driftsøkonomi, forretningscontrolling og strategisk udvikling. Du bliver katalysator for, at Scanmetals kan gå fra at være en entreprenant virksomhed til en skalerbar international forretning rent styringsmæssigt. Dine indsatser vil direkte understøtte Scanmetals’ fortsatte vækst.
Erfaren økonom med forretningssans
Vi søger en erfaren økonomiprofil med stærk forretningsforståelse og tung controlling-erfaring. Ideelt har du mindst 5-10 års erfaring fra finansielle stillinger – fx som Business Controller, Financial Controller eller koncerncontroller – gerne i en større virksomhed/koncern kombineret med hands-on erfaring fra en mellemstor vækstvirksomhed. Du har indgående forståelse for, hvordan man opbygger effektive økonomiprocesser i en organisation i udvikling. International erfaring eller eksponering er en klar fordel.
Kvalifikationer:
- Relevant videregående økonomisk uddannelse (f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.polyt med fokus på supply chain eller lignende)
- Stærke analytiske evner og vild med data – du kan dykke ned i komplekse og store datamængder og udlede meningsfulde indsigter. Erfaring med BI-værktøjer, ERP-systemer (gerne Microsoft Dynamics/Business Central) og avanceret Excel er nødvendig
- Forståelse for forretningsprocesser samt gerne kendskab til supply chain og produktionsøkonomi, så du kan koble finansielle nøgletal med driften.
- Flydende engelsk er et krav, og beherskelse af dansk vil være en fordel i det daglige arbejde.
Personlige egenskaber
Du er analytisk og struktureret med sans for detaljen, men formår samtidig at bevare overblikket og fokusere på de vigtigste indsatser. Du er initiativrig, nysgerrig og selvkørende – identificerer, hvad der mangler, og tager ejerskab for at få det gjort.
Samtidig er du en stærk formidler, der kan kommunikere komplekse data på en klar måde og skabe konsensus om nye initiativer. Som person trives du med at bygge relationer og har empati og diplomati til at navigere i en organisation under forandring.
Du har gennemslagskraft og lederevner gennem indflydelse frem for formelt mandat – folk følger dig, fordi du skaber tillid og viser vej. Du motiveres af at løfte andre og se resultater skabt gennem samarbejde.
Kort sagt søger vi en engageret teamplayer, der både kan dykke ned i tallene og løfte blikket strategisk – og som har mod på at drive forandring i en innovativ virksomhed med høje ambitioner.
Scanmetals tilbyder
En unik mulighed for at opbygge og præge Senior Group Business Controller funktionen i en virksomhed med betydeligt potentiale. Du kommer helt tæt på beslutningerne i en organisation, der kombinerer iværksætterånd, grøn teknologi og solid finansiel opbakning.
Du får stor indflydelse på Scanmetals udvikling og kan skabe konkrete resultater i en international koncern, der værdsætter initiativ og innovation. Hertil tilbydes en attraktiv gagepakke, der afspejler dine kvalifikationer og erfaring.
Ansøgning
Rekrutteringsprocessen varetages af KAR+CO. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Partner Christian Bonde på tlf. 40 27 59 00.
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV ved at benytte knappen "Ansøg".
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen kun via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.
Scanmetals A/S er en dansk miljøteknologisk virksomhed med hovedkontor ved Slagelse, og er blandt Europas førende inden for genvinding af metaller. Virksomheden har udviklet en unik tør-sorteringsteknologi til udvinding af metaller uden brug af vand eller kemikalier, hvilket giver en bæredygtig og effektiv genvindingsproces. Scanmetals opererer internationalt med aktiviteter i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Spanien, og beskæftiger omkring 250 medarbejdere globalt. Dermed spiller virksomheden en central rolle i cirkulær økonomi, hvor metaller hentes ud af affald og bringes tilbage i kredsløbet frem for deponi.
I de seneste år har Scanmetals oplevet kraftig vækst – koncernomsætningen nåede ca. 1,4 mia. kr. i 2024 – understøttet af en stærk ejerkreds. Kirk Kapital og Polaris indtrådte i 2019 og 2022 som medejere (hver ca. 1/3 ejerskab) sammen med stifter Ejvind Pedersen. Den kombination af finansielt solide investorer og en visionær stifter giver et robust grundlag for fortsat ekspansion. I 2025 tiltrådte en ny CEO, hvilket markerer overgangen til en mere professionaliseret ledelsesstruktur. Scanmetals står således som en innovativ vækstvirksomhed med en ambitiøs global agenda og stor opbakning fra ejere og bestyrelse.