Byg­ge­tek­nisk pro­jekt­le­der


Vil du være med til at tage ansvar for, at vores bygninger bliver varetaget og udviklet langt mere bæredygtigt end dagens standard?

I Vanaheimr udvikler og skaber vi lokalt forankrede bud på skovforvaltning, byggeri og madsystem inden for jordens bæreevne. På den måde vil vi understøtte og inspirere andre til at samskabe et menneskesamfund i balance med naturen. Og vi leder efter dig, som vil være med til at vores mission lykkes i vores byggeri, transformationer og vedligehold af den nuværende bygningsmasse.

Vi er lige nu i gang med at lave 10 års planer for vores projekter, hvilket også betyder, at vi skal lave vedligeholdelsesplaner til vores bygningsmasse på tværs af projekterne, samtidig med at vi transformerer og renoverer bygninger og bygger helt nyt. Og du bliver ansvarlig for at både transformationer, renoveringer og nybyggeri kommer godt i mål i tæt samarbejde med vores Udviklingschef for bæredygtigt byggeri.

Vi er en ny og mindre organisation med 25 kollegaer, der enten arbejder og har base i et af vore tre hovedprojekter på Midtsjælland eller i vores sekretariat i København. Du kommer til at arbejde på tværs af vores projekter i Øm, Hvalsø og Borup. Du skal derfor trives i afvekslende rammer og med at møde nye mennesker, da vi også arbejder med eksterne rådgivere i projekterne.

Og netop fordi vi er en ny organisation og i hverdagen er langt fra hinanden, så prioriterer vi, at vi hver måned mødes en hel formiddag, hvor vi enten ser hinandens projekter eller får et fagligt input udefra, og arbejder på at skabe flere muligheder for at mødes på tværs både fagligt og socialt.

Dine opgaver omfatter:

  • Nybyg af en bydel - med både store anlæg og små skæve byggeprojekter.
  • Ansvar for udarbejdelse af langsigtet vedligeholdelsesplan med overslag og budget ud fra vores overordnede bæredygtighedsstrategi.
  • Ansvar for igangsættelse, projektledelse og byggeledelse af nye byggerier og igangværende mindre renoveringsprojekter på på tværs af projekter.
  • Ansvar for koordinering og økonomistyring af drift, vedligehold og renovering af eksisterende bygningsmasse på tværs af vores projekter i samarbejde med drifts-team og projektlederne på projektet.
  • Implementering og sikring af designmanual i praksis.
  • Ansvar for koordinering af energiforsyning og infrastruktur på Hyllegaard Høje. Herunder omsætte grænseflader til praksis.
  • Varetage lokal myndighedsdialog på mindre projekter.
  • At understøtte Hyllegaard udvikling med bæredygtig/byggeteknisk viden i relation boligfællesskaberne.
  • Intern byggeteknisk rådgiver i opstarten af udviklingsprojekter.
  • Udarbejde udbudsmateriale og stå for udbud i forbindelse med mindre entrepriser

Vi forestiller os, at du:

  • Kan se dig selv i vores mission.
  • Har en byggeteknisk uddannelse – fx som ingeniør, bygningskonstruktør eller har en anden baggrund med erfaring indenfor projektledelse af byggeprojekter.
  • Har dokumenteret erfaring med projektledelse -fx. fra projekterings- eller byggeledelse.
  • Har erfaring med at samarbejde med tekniske rådgivere og forståelse for bygherrerollen.
  • Har en stærk samarbejdsprofil og kan kommunikere med alle – fra beboere og drift til myndigheder og eksterne rådgivere og håndværkere.
  • Er struktureret, løsningsorienteret og tager ansvar.
  • Trives i en hverdag, hvor du arbejder selvstændigt inden for dit mandat.
  • Har kørekort og egen bil.

Vi tilbyder:

  • Vi er en værdibaseret og tværfaglig organisation med mange kompetencer i huset inden for skov, byggeri og landbrug
  • Meget varierede opgaver
  • Stor selvstændighed og medindflydelse
  • Fleksibel arbejdstid

Du kan læse mere om vores projekter her:

Hyllegaard Høje - Byudvikling i Hvalsø, Lejre kommune
Øm Klostergaard - Regenerativt jordbrug og driftsfællesskab
Humleore Skov - Naturgenopretning og økologisk skovdrift

Yderligere oplysninger

  • Du bliver ansat som Byggeteknisk projektleder
  • Stillingen er 30 timer
  • Ansættelse fra 1. januar

Send dit CV og en kort motiveret ansøgning senest 26. oktober 2025 til job@vanaheimr.dk

Første samtale: 10. og 11. november 2025

Anden samtale 13. november 2025.

Du er velkommen til at kontakte vores Direktør Mikkel Palsby på 25 55 62 45, hvis du vil høre mere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Vanaheimr Holding ApS

Arbejdssted

Øm, Hvalsø og Borup

Vigtige datoer

Indrykket:
2. oktober 2025
Ansøgningsfrist:
26. oktober 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Deltid (30 timer)